Søren Skafte: Effektiviseringen går ud over ordentlighed

Af Søren Skafte
Blandt andet tidligere statskonsulent og departementschef

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har under den nuværende regering sat sig hårdt på personalepolitikken i den offentlige sektor. Styrelsens fingeraftryk findes på det blodbad, der efter regeringsskiftet med henvisning til behovet for ”fokusering” og ”effektivisering” blev foranstaltet i centraladministrationen.

Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af offentligt ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede med knap 7.000 fra 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014. Andre opgørelser viser betydeligt større nedgang.

Moderniseringsstyrelsen
Styrelsen stod bag ”aftalen” med gymnasielærerne, der ”revolutionerede” gymnasielærernes arbejdstidsregler. Aftalen blev efterfølgende stemt ned af et stort flertal af gymnasielærerne, og danske gymnasier er fortsat præget af uro og utryghed.

Moderniseringsstyrelsen med den nuværende departementschef i Justitsministeriet, Barbara Bertelsen, som bannerfører spillede angiveligt også en nøglerolle i forbindelse med den såkaldte Folkeskolereform og det regeringsindgreb, som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen foretog i lærerkonflikten. Det er spørgsmålet, om de ansatte i den danske folkeskole nogensinde overvinder oplevelsen af at få tæppet revet væk under sig.

De offentlige skandaler har nu nået et omfang, hvor de ikke kun er årsag til frustration og dybe greb i statskassen, men også har direkte konsekvenser for landets borgere. Hvorfor gennemtænker offentlige myndigheder ikke projekter i million- eller endog milliardklassen, inden de sætter dem i gang? Reformer, der berører tusindvis af offentligt ansatte, og som rammer borgerne – hvem skal ellers betale?

Mangler viden om substansen
Årsagen er, at projekterne ikke er gennemtænkte, indebærer en meget høj risiko for fejl og forsinkelser, og at samarbejdet mellem de forskellige aktører typisk er elendigt.

Moderniseringsstyrelsens medarbejdere og ledelsen i de offentlige forvaltninger har typisk en baggrund som jurist eller økonom, og typisk har de ikke forstand på, hvad det er, de sætter i gang. Det gælder ikke kun de fantasifulde it-projekter, der uvægerligt kører af sporet, og som vi alle kender fra dagspressen. Tinglysningsreform, Politireform, Dagpengereform, Gymnasiereform og Folkeskolereform er andre gode eksempler.

Hele forløbet om salget af statsaktier i Dong Energy til Goldman Sachs vidner også om, at de ansvarlige embedsmænd i Finansministeriet ikke har haft tilstrækkelig forstand på de processer, de igangsatte. I hvert fald har Finansministeriet og finansminister Bjarne Corydon (S) ikke været i stand til at overbevise Folketinget om visdommen i deres handlinger.

God arbejdsgiveradfærd
Moderniseringsstyrelsen har påtaget sig at definere ”god arbejdsgiveradfærd i staten” og for arbejdet med at sikre, at løn og arbejdstid i de statslige institutioner anvendes bedst muligt til at løse kerneopgaven. Som bekendt har staten hals- og håndsret over den kommunale økonomi, og Moderniseringsstyrelsen holder sig ikke tilbage med også at diktere den ”gode arbejdsgiveradfærd i kommunerne”.

Under denne regering er antallet af fuldtidsbeskæftigede i danske kommuner faldet med knap 11.000 - fra 440.216 til 429.451. Det bemærkelsesværdige er, at beskæftigelsen i de danske regioner, som står over for nedlæggelse, samtidig er steget med 5,3 procent fra 116.077 til 122.256.

Finansministeriets ansvar
Finansminister Bjarne Corydon og Finansministeriet har dermed et væsentligt ansvar for de sidste års tilsidesættelse af hensynene til ordentlighed og personalepolitiske principper i centraladministrationen.

Når fokusering og effektivisering af hele systemet får forrang, må hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet vige. Når det rundt om på Slotsholmen erfares, at på allerhøjeste niveau helliger målet midlet, tager andre også ved lære – især i de ministerier og styrelser, hvor der ikke er et kvalificeret modspil fra erfarne ministre.

Sager og udskiftning af topembedsmænd
De sidste års ”modernisering” af centraladministrationen har foreløbigt resulteret i en lang række ”sager”. Samtidig forekommer det, at det på centrale forvaltningsområder - som for eksempel skat - sejler. Mange hårdtarbejdende menige embedsmænd er ikke stolte over at skulle stå til regnskab for højtstående DJØF-medlemmers adfærd, men det koster også i toppen.

Altinget har undersøgt hvordan det er gået i 15 af de største styrelser i staten målt på antallet af ansatte. Syv af styrelserne har fået ny direktør siden begyndelsen af 2013, tre styrelser har haft den samme direktør siden valget i 2011, mens blot fem direktører har været ansat i mere end fem år.

Urimelige krav til styrelsesdirektører
Set over en længere periode er det uomtvisteligt, at styrelsesdirektører sidder i en markant kortere periode end tidligere, og det er en udvikling, som har fundet sted siden 1980’erne, men som er accelereret under den nuværende regering. Jobbet som styrelsesdirektør er særligt de senere år blevet mere komplekst og muligvis som konsekvens heraf også en mere udsat position.

Mange chefer er pålagt en større og mere diversificeret opgaveportefølje, og samtidig skal man tilpasse sig sammenlægninger af styrelser og andre organisatoriske ændringer, der dikteres ovenfra. Samtidig kræver den politiske ledelse, at der skal leveres og dokumenteres resultater, samtidig med at der skal leves op til krav om besparelser, og den offentlige myndighed skal tage sig godt ud i medierne.

En række højtstående embedsmænd har samtidig set stort på lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet, og dermed er det blevet uklart, hvad der er politik, og hvad der er forvaltning, og derfor har det i nogle tilfælde været nemmere for ministeren at sige, at skandalen skyldes administrative fejl. Derfor ryger embedsmanden og ikke ministeren.

PET-chefen
Det seneste eksempel er rapporten om terrorangrebene i København, der friholder regeringen og de centrale ministre for ansvar. Hele ansvaret er blevet skubbet over på en embedsmand, nemlig PET-chef Jens Madsen. Den rolle, som Regeringens Sikkerhedsudvalg (Sikkerhedsudvalget) og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål spillede forud for og under begivenhederne 14. – 15. februar 2015 er udeladt.

Det er også påfaldende, at Justitsministeriets rolle ikke er nærmere beskrevet. Dette til trods for, at der er tale om en sag af meget alvorlig karakter, der vedrører rigets sikkerhed. En sag, hvor det var de ansvarlige ministres indlysende pligt at sørge aktivt for at sikre, at alt var i orden.

Ikke mindst efter begivenhederne i Paris i januar 2015 må ministrene og deres ministerier have været super opmærksomme på terrortrusler og indstillet på at skulle holde opsyn med, at PET og Politiets terrorberedskab var i top. Og de skulle sikre, at der blev givet korrekte informationer til offentligheden og Folketinget.

Evalueringsrapporten dokumenterer, at ikke alt var i orden, og ud over ofrene for attentaterne har sagen også kostet PET-chefen hans stilling.

debat@altinget.dk