Eva Smith: Kaare Dybvad må snarest få ændret vores pinlige ordning for tildeling af statsborgerskab

27. februar offentliggjorde Altinget to artikler vedrørende den danske model for tildeling af statsborgerskab. Den ene var en kritisk artikel, hvor tre udenlandske professorer kritiserede den danske model, den anden var en hjerteskærende artikel om en pige, der var født og opvokset i Danmark.

Da hun var 17 år, viste det sig, at hun på grund af en bureaukratisk fejl alligevel ikke var statsborger, og hun blev frataget sit danske pas og måtte begynde helt forfra med proceduren, men blev i første omgang nægtet statsborgerskab.

I §44 i den danske grundlov hedder det: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”. Efter reglerne kan børn af forældre, der får tildelt statsborgerskab, også blive danske statsborgere, ligesom der er særlige regler for nordiske statsborgere.

For andre kræves en mængde betingelser opfyldt, eksempelvis tidsubegrænset opholdstilladelse, ren straffeattest, danskkundskaber, indfødsretsprøven og selvforsørgelse.

Opfylder man alle krav, indgives ansøgning til Udlændinge- og Integrationsministeriet, og anerkender ministeriet ansøgningen, bliver man optaget på en liste med ansøgere, som sendes til Folketinget.

Risiko for diskriminerende afgørelser
Mangler man et eller flere krav, kan man søge dispensation hos Folketingets indfødsretsudvalg, der kan bevilge optagelse på listen. I årene 2018-2021 behandlede udvalget på årsbasis mellem 216 og 587 ansøgninger. Der gives ingen begrundelse for et afslag i indfødsretsudvalget, og der er ingen mulighed for at klage over et afslag.

Det er denne praksis, der medfører alvorlig kritik fra de udenlandske professorer.

Professorerne siger eksempelvis: ”Jeg ser det som et levn fra det 19. århundrede, og det burde ikke forekomme i en retsstat i dag,” og: ”Jeg finder det meget problematisk, at et land i EU lader det være op til politikere, om borgere skal have statsborgerskab, når det foregår uden at give grunde til afslaget og ikke giver borgerne mulighed for at udfordre afgørelsen” samt: ”Der er en risiko for diskriminerende afgørelser, for det er usikkert, hvad de danske politikere baserer deres skøn på.”

{{toplink}}

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger til kritikken: ”Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu engang sådan, det er beskrevet i grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips.”

Ministeren har ret i, at vi ikke lige kan ændre grundloven, men spørgsmålet er, om vi ikke kan imødekomme udlandets kritik uden at ændre grundloven. Den udenlandske kritik går på den manglende begrundelse og den manglende mulighed for at anfægte afgørelsen. De to ting hører sammen, da det er svært at anfægte en afgørelse uden at kende baggrunden for denne.

Ændring kan give øget retssikkerhed
Grundloven siger blot, at der skal være lovgrundlag for beslutningen. Det er svært at se, at man ikke skulle kunne give en begrundelse for sit afslag uden at krænke grundloven. Folketinget kan blot beslutte, at dispensationsudvalget skal give en begrundelse for deres afgørelser.

Man har selvfølgelig ikke megen glæde af en begrundelse, hvis man ikke kan anfægte den. Imidlertid ville det ikke være umuligt at indføre en ankemulighed, eksempelvis ved at etablere et mindre folketingsudvalg på tre personer, der kunne behandle eventuelle indvendinger mod dispensationsudvalgets afgørelser.

At ændre indfødsretsloven på disse punkter ville være en retssikkerhedsmæssig garanti for ansøgere om danske statsborgerskab, som er yderst tiltrængt.

Pinlig ordning skal ændres
Når de udenlandske professorer taler om risikoen for diskriminerende afgørelser og brud på menneskerettighederne, véd vi her i Danmark, at der ikke alene er en risiko, men at der rent faktisk foregår diskrimination. Flere medlemmer af dispensationsudvalget har offentligt udtalt, at de stemmer imod, hvis det er en muslim, der ansøger om statsborgerskab.

Man må derfor anmode udlændinge- og integrationsministeren om snarest at få udarbejdet et lovforslag, så denne for en retsstat så pinlige ordning kan få en ende.

I udlandet mener mange, at tildeling af statsborgerskab er en ret, når ansøgeren har levet længe i landet og opnået en stærk tilknytning – det står i stærk kontrast til den danske holdning, hvorefter dansk statsborgerskab er en særlig gave, som man virkelig skal gøre sig fortjent til.

Den ovenfor omtalte piges familie har nu anlagt sag mod staten. Deres advokat hævder, at indfødsretsudvalget har handlet i strid med den Europæiske Menneskeretskonvention og nævner i øvrigt de indvendinger, som fremføres af de udenlandske professorer. Det skal blive spændende at følge resultatet.

{{toplink}}

debat@altinget.dk