Dødsfald: Fhv. landslæge og formand Jens Christian Misfeldt (81)

Forhenværende landslæge i Grønland og formand for Embedslægeforeningen, Jens Christian Misfeldt, Viborg, er død 81 år.

Lægesønnen Jens Christian Misfeldt blev født i Dronninglund, voksede op i Aalestrup, og blev selv med.eks. i 1968 fra Københavns Universitet. I 1976 supplerede han med en embedslægeeksamen.

Misfeldts arbejdsliv var delt mellem Grønland og Danmark. Fra 1979 til 1987 var han embedslæge i Vejle Amt. I 1987 blev han udsendt af Sundhedsstyrelsen til Grønland, og frem til 1992 var han betroet hvervet som landslæge i Grønland.

1992 blev han embedslæge i Viborg Amt, og fra 1993 var han adm. embedslæge samme sted.

Fra 1995 til 2001 var Jens Christian Misfeldt formand for Embedslægeforeningen, hvor han især arbejdede for at udvikle embedslægevæsenet til en moderne og lokal del af det statslige tilsyn og rådgivning inden for sundhedsområdet.

Misfeldt deltog i debatten og har bl.a. skrevet artikler om samfundsmedicin, arbejdsmedicin og arktisk-medicinske emner.

Forrige artikel Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får ny vicedirektør Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får ny vicedirektør Næste artikel Forsvarsakademiet får ny dekan Forsvarsakademiet får ny dekan