Arbejdstilsynet finder ny vicedirektør i Økonomistyrelsen

Kristoffer Lange bliver ny vicedirektør for Arbejdsmiljøfagligt Center hos Arbejdstilsynet. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Økonomistyrelsen.

1. juni bliver Kristoffer Lange ny vicedirektør i Arbejdstilsynet i Arbejdsmiljøfagligt Center og indtræder samtidig i Arbejdstilsynets direktion.

Det skriver Arbejdstilsynet på Linkedin.

"Vi er godt i gang med at flytte arbejdsmiljøet i den rigtige retning i Danmark, og Kristoffer bliver helt central i udviklingen og implementeringen af både initiativer i den politiske aftale, Arbejdstilsynets strategi og ikke mindst den fortsatte it-modernisering i styrelsen," udtaler styrelsesdirektør Sine Frederiksen.

Kristoffer Lange kommer fra en stilling som kontorchef i Økonomistyrelsen og har tidligere været ansat i Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for It og Læring. Han er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet.

{{toplink}}

Forrige artikel Fra tobaksindustri og medicinlobby til Sundhedsministeriet: Løhde har fået ny særlig rådgiver Fra tobaksindustri og medicinlobby til Sundhedsministeriet: Løhde har fået ny særlig rådgiver Næste artikel Tidligere særlig rådgiver skal føre EU-valgkamp for Socialdemokratiet Tidligere særlig rådgiver skal føre EU-valgkamp for Socialdemokratiet