Genitor: Regeringen bør reformere centraladministrationen
Det er for uambitiøst, hvis regeringen i sin reformiver ikke inkluderer centraladministrationen, hvis man ønsker en sammenhængende offentlig sektor, skriver Henning Meldgaard og Tina Overgaard, der er partnere i konsulentfirmaet Genitor.
Den nye SVM-regering lægger i sit reformprogram op til omfattende reformer af den offentlige sektor. Det er der al mulig grund til at hilse velkommen, for den offentlige sektor står overfor meget store udfordringer de kommende år.
Og det i et omfang, hvor grundlaget for den universelle velfærdsmodel ifølge professor Nina Smith kan erodere.
Regeringen siger, at den vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af børnehaver, folkeskoler og plejecentre i velfærdssamfundets historie.
Regeringen vil også reformere beskæftigelsessystemet, hvor der skal spares tre milliarder kroner. Her skal de kommunale jobcentre nedlægges, og a-kasserne samt private aktører skal spille en større rolle.
Det er imidlertid symptomatisk, at regeringen vil reformere beskæftigelsessystemet, uden at der er nogen overvejelser om, hvilken rolle Beskæftigelsesministeriet og herunder Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked skal spille.
Regeringen lægger op til, at opgaverne skal fordeles anderledes, inden man har besluttet, hvilke opgaver der skal løses. Det havde måske været en god idé først at definere, hvilke opgaver der skal løses, og efterfølgende vurdere hvem der er bedst til at løse dem. Reformstrategien svarer til at vaske trapper nedefra og op – uden at nå til øverste trin.
Hele styringskæden skal reformeres
Hvis vi skal have en sammenhængende offentlig sektor, så er det afgørende, at man reformerer hele styringskæder, når man reformerer. Men det er op ad bakke.
Det ser ud til, at regeringen fortsætter en lang tradition for, at de reformer der besluttes på Christiansborg, alene skal omfatte de yderste led.
Regeringen Anders Fogh Rasmussen II gennemførte i 2007 strukturreformen, hvor 278 kommuner blev til 98 kommuner og 14 amter blev til 5 regioner. Hvor mange departementer blev nedlagt eller sammenlagt? Ingen.
Regeringen Mette Frederiksen I frisatte i 2021 syv kommuner på udvalgte velfærdsområder. Hvor mange statslige styrelser eller departementer blev frisat? Ingen! Mette Frederiksen kaldte det selv "en vild idé". Man kan konstatere, at vildskaben ikke rakte til frisættelse i centraladministrationen.
Sidst vi havde en regering med deltagelse af Socialdemokratiet og Venstre var Anker Jørgensen III i 1978-1979. Det er snart 45 år siden. I den forgangne periode er kommunerne ændret fuldstændigt. Amterne er nedlagt.
I sammenligning er det slående, at SV-regeringens ministerliste næsten 1:1 ligner SVM-regeringens ministerliste. Dengang var det 21 ministre, og nu er det 23. Man kan næsten få indtryk af, at tiden har stået stille på det centrale niveau.
SVM-regeringens reformprogram har fået den noget uheldige titel ”Velfærd 2.0”. Hvis man har fulgt forvaltningspolitikken de sidste år, så ved man, at mange kommuner i årevis har arbejdet på at udvikle ”kommune 3.0”.
Disse kommuner må føle sig slået hjem i Ludo, når de nu kan læse, at regeringen har ambitioner om at udvikle velfærd 2.0. Men det illustrerer måske meget godt, at den egentlige fornyelse af den offentlige sektor i dag sker nedefra.
Lad os understrege: Der er mange grunde til at reformere, hvis vi fortsat skal have en velfungerende offentlig sektor. Og der er al mulig grund til at tænke i sammenhængende styringskæder, når man reformerer. Og det er sund fornuft at starte øverst i styringskæden.
{{toplink}}
Akademikerne: En firedages arbejdsuge er nu en af de vigtigste målsætninger for os i fagbevægelsen
Centerledere: Danmark halter bagud på fremmedsprog, og det kan koste indflydelse i EU
