Kongerne af Slotsholmen
FIK DU LÆST: Der er stor forskel på, hvilken indflydelse de 20 departementschefer har. Læs her om hierarkiet blandt departementscheferne - og om, hvad der skal til for at komme helt til tops. (Bragt første gang i oktober).
Der er flere magtcirkler blandt de offentlige topchefer. Inderst er en cirkel, hvor Stats- og Finansministeriets to departementschefer, Christian Kettel Thomsen og David Hellemann, tegner den øverste ledelse. Med i en lidt bredere magtcirkel er Erhvervs- og Vækstministeriets Michael Dithmer og Sophus Garfiel i Økonomi og Erhvervsministeriet. Netop de fire topper i Altinget.dks magtanalyse listen over de mest magtfulde departementschefer.
De fire departementschefer opnår en magt i særklasse på grund af en kombination af deres ministeriums rolle og opgaver, deres ministers styrke i regeringen samt deres egen erfaring og netværk.
Samme titel - men ikke samme arbejde
Fælles for de fire chefer i toppen er, at de ikke har ansvaret for et konkret fagområde. Selvom Socialministeriet pumper gigantiske milliardbeløb ud til borgerne, og Forsvarsministeriet har flest ansatte under sig, er der ingen på Slotsholmen, der anser de to ministerier for at være specielt magtfulde.
Elitedepartementscheferne har derimod deres magt, i kraft af at deres ministerier skal koordinere på tværs af alle ministerier. Eller sagt mere direkte: Bestemme over de andre.
En tidligere departementschef peger på, at departementschefer i fagministerier grundlæggende har et andet job end deres kolleger.
"Lidt karikeret så tænker departementscheferne i fagministerierne jo mest på at sikre endnu flere penge til deres ansvarsområder, mens departementscheferne i topministerierne skal sørge for, at regeringens 2020-plan hænger økonomisk sammen," siger departementschefen.
Kandidater på tærsklen
Lige uden for magtcirklen med top-fire finder man departementschefer, der enten sidder i ministerier, der også kan blande sig i andre ministeriers anliggender, har en stærk minister, et godt netværk, høj anciennitet, et omfattende ansvarsområde eller en kombination heraf.
Thomas Egebo fra Klima- og Energiministeriet er i mellemgruppen og kan måske på sigt bevæge sig tættere på magtens midte. I Beskæftigelsesministeriet sidder Bo Schmidt tæt på inderkredsen med 14 års erfaring i bagagen og en fortid i Finansministeriet. Jens Brøchner er ny mand i Skatteministeriet, som trods en lille organisation ofte blander sig i alt, og som traditionelt har en vigtig rolle i det interne hierarki.
De særlige specialister
Anne Kristine Axelsson i Justitsministeriet og Claus Grube i Udenrigsministeriet er svære at placere præcist i en magtcirkel. På det økonomiske område har de ingen indflydelse. Men superjuristen Anne Kristine Axelsson har derimod magt i kraft af den juridiske viden, som hun selv og ministeriets jurister ligger inde med. Selv de mest slagfærdige departementschefer og skråsikre topministre skrotter så godt som altid deres idéer, hvis Justitsministeriets departementschef vurderer, man er på vej ud over indhegningerne i grundloven eller internationale konventioner.
Samtidig sidder Anne Kristine Axelson med i regeringens Sikkerhedsudvalg.
På samme måde har hendes kollega i Udenrigsministeriet, chefdiplomaten Claus Grube, også en særstatus. Den skabes af en af en blanding af prestige, en ofte fremtrædende minister og den særlige opgave med at pleje rigets interesser i forhold til andre lande. Udenrigsministerens plads i regeringens Koordinationsudvalg, Sikkerhedsudvalget og Udnævnelses- og organisationsudvalget, der ansætter de centrale embedsmænd, sikrer også direktør Claus Grube en central placering. Omvendt svækker SF's og Villy Søvndals politiske deroute Grubes position.
De to specielle ministerier har en anden ting til fælles. Departementschefer i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har haft deres karriere i ministeriet. De hentes ikke udefra.
Kassemesteren
Siden halvfemserne er Finansministeriets indflydelse på hele statsadministrationen øget. Samtidig har Finansministeriet direkte og indirekte leveret de tre seneste departementschefer til skiftende statsministre. De to seneste departementschefer i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen og Karsten Dybvad, var nemlig departementschefer i Finansministeriet, før de rykkede ind i Statsministeriet.
Dybvads forgænger i Statsministeriet, Nils Bernstein, var ikke departementschef i Finansministeriet forinden, men har bestridt flere lederjobs i Finansministeriet tidligere i sin karriere.
Længere tilbage har både Udenrigsministeriet og Justitsministeriet leveret topfolk til statsministeren.
Genier uden chance
Otte af departementscheferne har været forbi Finansministeriet, inden de blev departementschefer.
De resterende tolv, der ikke har en baggrund i Finansministeriet, skal formentlig ikke gøre sig forhåbninger om at blive departementschefer i Finans- eller Statsministeriet.
"Du kan have et geni af en departementschef i Kirkeministeriet. Men har han ikke været forbi Finansministeriet eller andre af de centrale ministerier, så har han ikke mange chancer. De vil have en, de kender og stoler på. En, som de ved, har interesse og vilje til at effektivisere driften i den offentlige sektor. Det bliver jo kodet ind i embedsmændene, når de er Finansministeriet," siger en anonym tidligere departementschef.
Professor i statskundskab, Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet, har i over 40 år forsket i forholdet mellem politikere og embedsmænd. Han er landets førende ekspert i departementschefernes rolle og rekruttering.
Han deler de anonyme departementschefers vurdering. Han peger samtidig på, at ministrene formelt selv vælger deres departementschef, og at de ofte helst vil have en, de har set i aktion.
"Helt centralt for at blive departementschef i topministerierne er, at du færdes steder, hvor ledende ministre støder på dig. Det kan være, hvor du har leveret rådgivning, arbejdspapirer eller assisteret i forhandlinger. Det er jo på samme måde, at de ledende departementschefer får øje på dig," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
En ny type chefer
Ifølge flere departementschefer, som Altinget.dk har talt med, er meldingen, at man i dag ser en tendens til, at departementschefer i fagministerierne hentes ind fra flere forskellige kanaler, hvor de enkelte ministerier tidligere udklækkede deres egne departementschefer.
Eksempelvis er der de seneste to år hentet hele tre departementschefer ind, som ikke tidligere har været ansat i et ministerium. Per Okkels i Sundhedsministeriet kommer for eksempel fra en lederstilling i Danske Regioner. Men hvor disse departementschefer kan give et frisk pust til centraladministrationen, så er det på andre områder en stejl læringskurve for departementschefen og hans minister.
"I forhold til regioner og kommuner så fungerer det helt anderledes i ministerierne. Departementschefer skal lynhurtigt have fod på, hvordan man håndterer alt fra aktstykker til udvalgsspørgsmål til ministeren. De ved ikke fra første dag af, hvem det er godt at hive fat i, når man skal bruge formelle eller uformelle svar fra Finansministeriet eller Justitsministeriet," siger en tidligere departementschef.
Tre fag giver adgang
Oven i de formelle netværk, som blandt andet regeringens Koordinations- og Økonomiudvalg og diverse styregrupper kommer andre netværk, hvor kun departementscheferne mødes.
Alle departementscheferne mødes en gang hver måned til en frokost. Det er blandt andet her man forsøger at bilægge de stridigheder, der jævnligt opstår mellem ministerierne.
Men lige så vigtige er andre uformelle netværk. Nogle departementschefer mødes privat, løber sammen eller kender hinanden fra tidligere job i centraladministrationen.
Ud over at have det rigtige netværk og en baggrund i de rigtige ministerier er universitetsuddannelsen også afgørende. Blandt de 20 departementschefer finder man kun tre uddannelser. Otte har en statskundskabsbaggrund, mens seks er jurister og seks er økonomer.
I det seneste år har det været talt om, at statskundskaberne på sigt vil udkonkurrere især juristerne. Men det tror Jørgen Grønnegaard Christensen ikke. Han mener, at vurderingen ofte skyldes ønsketænkning fra de to andre samfundsvidenskabelige discipliner.
"Jeg tror ikke et øjeblik på, at juristerne er på vej ud af toppen af centraladministrationen. For det første så har fordelingen mellem de tre samfundsvidenskabelige uddannelser blandt departementschefer varieret over tid. For det andet er juridisk kunnen helt central på departementschefsniveau," siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
Artiklen er en del af Altinget | Magt - et magasin om magten i dansk politik. Læs mere om Altinget | Magt her.
Altinget.dk holder juleferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.
Siloen på Asiatisk Plads mister indflydelse
Endnu en chef forlader Miljøministeriet
