Konservative: GDPR er endnu en byrde for erhvervslivet – men én af de mere forståelige

Af Mona Juul (K)
erhvervs- og it-ordfører

Der er jo nok at brokke sig over. Regeringen, tv-genudsendelser og selvfølgelig vejret.

Men hvis der er noget, der virkelig tager prisen som de seneste års mobbeoffer og genstand for fortsatte brokkerier, så er det den såkaldte GDPR – EU’s databeskyttelsesforordning.

Et spøgelse, der inden implementering fyldte massivt i dansk erhvervsliv. Som under implementering har givet mange rådgivere gode indtægter og endnu flere virksomheder grå hår i hovedet.

Et spøgelse, som fylder og koster, men som de fleste snart ikke magter at høre mere om. Faktisk vil man helst bare have, at det går væk.

Dødtræt af GDPR
Jeg husker selv meget tydeligt, hvordan opgaven med at implementere GDPR voksede sig større og større, inden vi i min virksomhed rigtigt kom i gang.

Hvordan snakken om kæmpebøder florerede, og om at vi igen-igen i lille Danmark formåede at være EU-dukse med overimplementering og overformynderi.

Jeg var så dødtræt af det og ønskede bare, at nogen tog sig af opgaven, så jeg selv kunne koncentrere mig om vigtigere ting.

Da vi så endelig kom i gang efter utallige møder, foredrag og rådgivning, var det ligesom ikke så svært. Ja, faktisk ret nemt og egentlig helt fint, for så fik vi gennemgået en række procedurer, som ærligt trængte til et servicetjek.

Her et par år senere er der nærmest aldrig nogen, der taler om GDPR mere. Det er der ligesom bare. Endnu en byrde for erhvervslivet, men efter min mening trods alt én af de mere forståelige.

Tænk sig, hvis vi også havde vidst det fra starten. Så ville mange ikke have spildt så frygtelig mange penge og ressourcer, som kunne have været brugt på nyttig udvikling.

Jeg var og er fortsat enig i behovet, men fri mig for besværet. Men allermest fri mig for opbygning af spøgelser.

Det er dumt at bruge så meget tid på noget, man alligevel ikke kan ændre på. Teenageren, der ikke gå ud med affald ved jo godt, at så snart det er gjort, så føles det faktisk ikke så slemt.

Sådan var det også med GDPR.

Blev et spøgelse
Men nu er vi på den anden side og kan evaluere. Det er der så også brug for.

For den væsentligste årsag til, at GDPR blev et spøgelse, skyldes særligt, at reglerne er så ufatteligt kringlet formulerede, og at det har vist sig at være utroligt besværligt for virksomhederne at håndtere.

Især mange små foreninger bøvler fortsat, fordi der stilles samme krav til dem som til større virksomheder. Det går hårdt ud over for eksempel skakklubben og grundejerforeningen - og det underminerer dermed foreningslivet.

Heldigvis er der taget action blandt andet fra konservativ side om at undtage små foreninger fra reglerne.

Næste vigtige opgave er at lave en række forenklinger, så det bliver væsentligt mindre kompliceret og omkostningstungt at efterleve reglerne.

Men også tydeliggøre retningslinjerne, så virksomhederne for eksempel ved, hvornår de har gjort tilstrækkeligt for at sikre de oplysninger, som de opbevarer om deres kunder.

Allermest savner jeg dog, at virksomhederne kan få et klart svar på, om de, på trods af nok så mange tiltag, overholder loven. I praksis ved man det først ved et eventuelt kontrolbesøg.

Vi må forlange, at Datatilsynet kan give bindende forhåndsgodkendelse i forhold til konkrete forespørgsler.

Endelig mener jeg, at det fortsat bør være et stort opmærksomhedspunkt for myndighederne til stadighed at forklare formålet med reglerne og minde om, at der nu og i fremtiden er et ekstremt stort behov for at beskytte danske borgeres digitale rettigheder.

Ellers risikerer vi, at mange stadig synes, at det er knald i låget med alt det GDPR.

debat@altinget.dk