IT-Branchen: ’Compliancemonsteret’ var den rigtige vej at gå

GDPR har til tider været en elefant i en glasbutik eller skudt langt over mål. Men de seneste års stigende bevidsthed om databeskyttelse har vist, at fremtiden tilhører de virksomheder, som forstår at beskytte data, skriver Natasha Friis Saxberg.

De sidste 20 år har nogle af de største globale vækstsuccesser været digitale virksomheder, der har høstet data og forstået at bruge dem.

En dataguldalder, der har givet os nye erhvervsgiganter, som i omsætning slår flere landes BNP.

Men jeg tror på, at de kommende 20 år kommer til at tilhøre de virksomheder, som forstår at beskytte data.

Dem som finder nye forretningsmodeller, hvor data anvendes på brugernes vilkår og ikke virksomhedernes.

Ekstremt visionær
Data vil stadig være nøglen til vækst og nye løsninger. Men den tid, hvor brugerne ikke stillede spørgsmål ved, hvad deres data blev brugt til, er ovre.

EU har med sit klare fokus på databeskyttelse været med til at skabe denne forandring, og det hylder jeg dem for. Faktisk vil jeg gå så langt som at kalde EU for ekstremt visionær, da man i begyndelsen af 2010’erne begyndte at formulere det, der i dag er blevet til GDPR.

Loven er blevet beskyldt for rigtig meget dårligt: At være et compliancemonster, forhindre effektiv brug af data, for dyrt for særligt mindre virksomheder og så videre. Og meget af det er også rigtigt.

GDPR har til tider været en elefant i en glasbutik eller skudt langt over mål.

Men grundtanken i loven har med de seneste års stigende bevidsthed om databeskyttelse om noget vist, at det var den helt rigtige vej at gå.

Blue ocean
Tænk, hvis vi i Danmark greb disse muligheder og ansporede en helt ny generation af startups til at indfri datapotentialet med databeskyttelsen i centrum. Det er blue ocean i dag og et område, hvor de nye store aktører kan komme alle steder fra.

Måske har vi med GDPR i Europa ovenikøbet en fordel i forhold til at tiltrække og udvikle denne type af virksomheder.

Potentialet i dataanvendelse er langt fra udtømt. Vi kan redde liv med data, forhindre terror med data, vi kan løse klimaudfordringerne med data, vi kan markant øge service med data og forbedre vores velstand med data. Det kan vi ikke uden data.

Og vi kan sagtens indfri potentialet samtidig med, at vi beskytter data og den enkelte bruger. GDPR forhindrer os ikke i at anvende data, men den stiller nogle væsentlige forudsætninger op for, hvordan vi anvender data.

Efterspørgslen efter løsninger, der anvender data på dataejerens vilkår og samtidig kan indfri potentialet i dataanvendelsen, kommer ikke kun fra Danmark, men fra hele verden.

Fremtiden tilhører uden tvivl dem, der kan levere disse løsninger.

Ketchupeffekt på vej
Danmark har verdens bedste datagrundlag, vi har en lang datatradition og høj datakvalitet. Og vi har et dansk værdigrundlag om gennemsigtighed, ansvar og tillid, som i stigende grad bliver efterspurgt globalt.

Vi har derfor alle muligheder for at gøre Danmark til hjemland for de nye globale spillere, hvis vi formår at gribe chancen.

It-branchen er klar med teknologien og idéerne, men kunderne tøver med efterspørgslen, fordi de ikke finder løsningerne på markedet. Jeg tror, det ender i en ketchupeffekt lige om lidt. Med masser af forretning til dem, der er klar.

Så rådet herfra er faktisk ganske simpelt, hvis man, ligesom jeg, tror på mulighederne i databeskyttelse:

  • Grib muligheden. Brug data aktivt og etisk rigtigt. Og vær med til at flytte grænserne for, hvad vi kan med data.
  • Tro på at markedet er klar til at betale for det, og baser forretningen på det
  • Få styr på sikkerheden. Hele forretningsmodellen står og falder med om, du kan passe godt på data.

Forrige artikel Konsulent om GDPR: Danmark er midt i et glidende statskup fra statsadministrationens side Konsulent om GDPR: Danmark er midt i et glidende statskup fra statsadministrationens side Næste artikel Ungdomsdelegater: Facebook-debat giver indtryk af, at man skal være villig til at gå i skyttegraven for sin mening Ungdomsdelegater: Facebook-debat giver indtryk af, at man skal være villig til at gå i skyttegraven for sin mening