Lægeforeningen: AI kan spare os arbejdskraft, hvis altså det digitale ikke bliver et mål i sig selv

Den ny-nedsatte digitale taskforce, som blev etableret som en del af kommunernes økonomiaftale, har fået til opgave både at gøre Danmark verdensførende inden for brug af kunstig intelligens og at spare 10.000 årsværk i den offentlige sektor.

Men kan disse to mål overhovedet forenes på nuværende tidspunkt?

Og hvad er så vigtigst – at være førende på brugen af AI eller at få sparet 10.000 årsværk i den offentlige sektor – og vil det løse den akutte mangel på arbejdskraft i det offentlige, særligt i sundhedsvæsenet?

Mangel på arbejdskraft

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det danske sundhedsvæsen mangler arbejdskraft i stor stil.

En analyse, Lægeforeningen har udarbejdet, viser, at der i 2030 vil mangle 40.000 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, fysioterapeuter, speciallæger og mange andre sundhedspersoner i det danske sundhedsvæsen, medmindre der sker radikale ændringer.

Derfor er der behov for at tænke anderledes fremover, og her er det Lægeforeningens tilgang, at nye digitale løsninger og teknologier kan og vil komme til at spille en væsentlig rolle.

For de rummer et stort potentiale til at spare og frigøre sundhedspersoners arbejdskraft, hvis vi vel at mærke går klogt til værks og husker på, at det digitale ikke er et mål i sig selv, men et middel til at forbedre arbejdsgange, opgaveløsning og den behandling, patienterne tilbydes.

Groft sagt er der nødt til at være enighed om, hvilket hensyn der vejer tungest – at være verdensmester eller at spare arbejdskraft i et hårdt trængt sundhedsvæsen?

Hvis der skal være et godt sundhedsvæsen for de mange, så skal medarbejdernes faglighed og indsigt være styrende, så vi sikrer, at de tiltag, der indføres, rent faktisk letter deres arbejde, sparer dem tid og i sidste ende sparer arbejdskraft.

For selvom der findes mange gode tiltag på området og helt sikkert også er et uforløst potentiale, som taskforcen kan udforske, så er kunstig intelligens ikke naturligvis lig med arbejdskraftbesparelser. I hvert fald ikke på den korte bane.

De gode eksempler

Kunstig intelligens har allerede gjort sit indtog i sundhedsvæsenet med lovende resultater, men ikke alle løsninger er uden problemer. Lad os se på begge sider af mønten.

{{toplink}}

I Region Hovedstaden bruges kunstig intelligens til at vurdere mammografier fra brystkræftscreeninger, og ifølge en evaluering lavet af Datalogisk Institut på Københavns Universitet har den nye teknologi både haft gavn for patienterne og medarbejderne.

Resultaterne viser blandt andet, at den nye teknologi opdager flere tilfælde af kræft, at de findes tidligere, og at 20 procent færre bliver genindkaldt til udredning. Samtidig er arbejdsbyrden for radiologerne reduceret med 33,4 procent i forbindelse med vurdering af screeningsundersøgelserne.

Og i Region Sjælland bruges kunstig intelligens til at skræddersy behandlingsforløb til patienter med mave-tarmkræft, som mindsker risikoen for komplikationer.

Foreløbigt ser resultaterne lovende ud, for blandt de første 75 patienter oplevede ingen alvorlige komplikationer, og antallet af genindlæggelser var markant lavere. Alt sammen betyder det bedre forløb for patienterne, men også mindre arbejde for personalet.

Disse metoder er gode eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe både patienter og medarbejdere. De er dog ikke kommet af sig selv, og disse løsninger har krævet sine investeringer i tid og mandskab, før de er blevet valide og anvendelige.

Og så ser vi også eksempler på det modsatte.

Behandlingsrådet har evalueret brug af kunstig intelligens ved koloskopiske undersøgelser, og her viser det sig ikke at være et nyttigt værktøj, hvorfor AI i denne sammenhæng ikke anbefales.

Anbefalingen bygger på en bekymring for, at brugen af kunstig intelligens ved koloskopi-undersøgelser kan udgøre en øget risiko for patienten, da det kan føre til unødvendige vævsprøver, som i sidste ende også vil øge arbejdspresset på hospitalerne.

Det understreger pointen om, at vi i arbejdet med kunstig intelligens naturligvis skal være åbne og se muligheder, men også gå grundigt og analytisk til sagen, når ny teknologi efterprøves.

Det kræver ressourcer

Vi må heller ikke glemme den væsentlige pointe – at det kræver meget arbejde og tid at validere og implementere kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.

Der er ikke tale om en snuptagsløsning, der fra den ene dag til den anden kan løse sundhedsvæsenets udfordringer.

Kunstig intelligens rummer et stort potentiale, men det kræver tid, ressourcer og politisk vilje at implementere det korrekt.

Hvis vi ikke lytter til sundhedspersonalet og sørger for en grundig og analytisk vurdering af teknologien, med øje for arbejdskraft, vores mest dyrebare ”valuta”, risikerer vi at skabe flere problemer, end vi løser.

{{toplink}}

debat@altinget.dk