Tænketank: Digital ledsager kan være nøglen til færre ulykker blandt 17-årige bilister

Der har den senere tid været stor debat om regeringens forslag om at lade 17-årige køre bil uden ledsager for at give unge i landdistrikterne bedre mobilitetsmuligheder.

Rådet for Sikker Trafik og mange andre har påpeget, at det med stor sikkerhed vil give flere dræbte og kvæstede.

Unge bilføreres ulykkesrisiko er tre til fire gange så høj som de midaldrendes.

Det handler, foruden større risikovillighed blande de unge, meget simpelt om, at en vigtig faktor for sikker kørsel er rutine - en ny bilist skulle faktisk helst køre 5.000 kilometer før vedkommende slippes løs alene.

Men det er urealistisk at kræve en kørelærer ved siden af i de måske 100 timer, det vil tage at tilbagelægge 5.000 kilometer – derfor muligheden for ledsagerkørsel.

Dertil kommer, at det er velkendt, at overtrædelser af hastighedsgrænsen er en medvirkende faktor i langt de fleste bilulykker og i særlig grad blandt unge, der netop ikke har stor kørselsrutine.

En evaluering af ledsagerordningen viser, at 40 procent af de 17-årige får udstedt et kørekort, men flertallet af disse kører mindre end 1500 kilometer med en ledsager. Så alt i alt er det begrænset, hvilken erfaring ledsagerordningen i gennemsnit giver.

Tænketanken Trafiksikkerhed bakker 100 procent op om vurderingerne bag de sandsynlige negative konsekvenser af at give 17-årige tilladelse til at køre uden ledsager, men spørgsmålet er, om det kunne være muligt at give de 17-årige lov til at køre bil uden ledsager og uden at kompromittere trafiksikkerheden?

Teknologi kan sikre unges hastighed

I en årrække i nullerne blev der i Danmark og rundt omkring i Europa gennemført en lang række forskningsprojekter, der belyste mulighederne for at begrænse overtrædelser af hastighedsgrænserne ved at indbygge udstyr i bilerne, der enten informerede føreren, når hastighedsgrænsen blev overskredet, eller sågar fysisk forhindrede bilen i at køre over hastighedsgrænsen.

I Danmark gennemførte Aalborg Universitet et projekt i samarbejde med forsikringsselskabet Topdanmark med unge bilister, der fik 30 procent rabat på deres bilforsikring for at deltage – en rabat der blev reduceret ved overskridelser på mere den 5 kilometer i timen, hvis overskridelsen varede mere end 12 sekunder.

{{toplink}}

Projekterne viste store effekter på hastighedsoverskridelserne og var forløberen for, at alle nye personbiltyper i EU i dag som minimum skal have indbygget et informerende system, der advarer, når hastighedsgrænsen overskrides.

Dagens systemkrav er dog alene et informerende system, og det er tilladt at give mulighed for at slå systemet fra, men efter at tændingen har været afbrudt, skal systemet være aktivt igen. Systemet kaldes ISA – på dansk Intelligent Farttilpasning.

En mere primitiv udgave, der blot sikrer, at hastigheden ikke overskrider en fastsat grænse (90 kilometer i timen), har siden 1990'erne være et EU-krav i lastbiler – og tophastigheden på for eksempel en Volvo er begrænset til 180 kilometer i timen.

To modeller til færre dræbte

Derfor er spørgsmålet: Kunne man tænke sig en model, hvor den menneskelige ledsager blev erstattet af en digital ledsager?

Modellen kunne være et krav om, at nye bilister de første for eksempel 5000 kilometer skulle køre med et system til Intelligent Farttilpasning, der som minimum logger hastighedsgrænseovertrædelser med efterfølgende passende konsekvenser for den nye bilist.

En anden model kunne blot være et krav om en hastighedsspærre som lastbilernes.

Begge modeller vil med stor sandsynlighed spare mange dræbte og kvæstede i trafikken.

Om aldersgrænsen for kørekort med indførelse af et sådant system skal bibeholdes på de nuværende 18 år eller sænkes til 17 år for alle, eller måske kun for unge i landdistrikterne, er en politisk diskussion omkring afvejning mellem mobilitet i udkantsområder, kundegrundlag for den kollektive trafik og så videre.

Selv om forslaget med stor sikkerhed vil føre til et markant fald i ulykke med urutinerede bilister, kan det anbefales før en beslutning at gennemføre et studie, der estimerer effekten ud fra blandt andet dybdestudier af rutinens betydning for urutinerede føreres ulykker.

debat@altinget.dk