Hør godt efter, hvad I selv skriver

Af Niels Jørgen Langkilde
Kommunikationsdirektør, Dansk Hørecenter

I en spændende kronik i Politiken den 20. august 2012 skriver den socialdemokratiske gruppeformand og tre fremtrædende socialdemokratiske ministre bl.a.:

"Danmark er et lille land med få store virksomheder. Hvis vi skal række ud efter nye store erhvervseventyr, kræver det samarbejde om udvikling, innovation og finansiering. Vi får ikke nye succeser såsom vindmølleindustrien, medmindre vi har et hjemligt marked til at understøtte de første generationer af produkter. Vi får ikke skabt tilstrækkeligt mange nye produkter, hvis vi ikke øger samarbejdet mellem landets forskere og virksomhederne."

Kloge ord. Meget kloge ord, men hvorfor går regeringen så i den helt modsatte retning, når det drejer sig om høreapparater?

De tre danske høreapparatsvirksomheder Widex, GN Resound og Oticon er blandt de seks førende virksomheder i verden. De sidder på over 40 pct. af verdensmarkedet. Så langt er de nået, fordi de har forsket og udviklet i Danmark i tæt samarbejde med det offentlige. De offentlige klinikker har gennem indkøb sikret danskerne en god støtte, hvis hørelsen svigtede, og det samme er sket blandt de private høreklinikker. Området er dømt til vækst, fordi jordens befolkning bliver stadig ældre, og stadig flere efterspørger høreapparater.

Beskære støtte til private klinikker
Nu vil regeringen imidlertid skære kraftigt ned på det offentlige tilskud til de borgere, som bruger de private høreklinikker. I 2010 fjernede Folketinget knap en fjerdedel af de offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling svarende til en besparelse på godt 102 mio. kr. De private klinikkers behandlinger er ca. halvt så dyre for skatteborgerne som de offentlige klinikkers behandlinger. De ca. 200 private klinikker ligger tættere på borgerne end de 17 offentlige klinikker. På de private høreklinikker kan man få nyere apparater, og her bliver man fulgt tættere end på de offentlige klinikker.

Hvorfor snakker regeringen i sit udspil fra denne sommer om "at borgerne vil have mulighed for at få et høreapparat af samme kvalitet, som Folketinget ønskede, da tilskuddet i 2002 blev hævet til 5.000 kr?" Hvis 2002-standarden er målet, hvorfor så snakke om innovation? Er det kun dem, der selv kan betale, der skal hjælpes? Hvorfor øge brugerbetalingen, når man skriver om "Den frie og lige adgang til sundhed"? Hvis 2002-standarder er målet, hvorfor skal regering og Folketing så ikke bruge pc'ere og mobiltelefoner fra 2002?

God økonomi i at afhjælpe hørehandikap
Der er god samfundsøkonomi i, at samfundet hjælper personer med et hørehandicap. Socialforskningsinstituttet har i "Uhørt" dokumenteret, at samfundet hvert år mister et milliardbeløb på, at borgernes hørelse svigter. Hører man ringe, så er risikoen for at glide ud af arbejdsmarkedet meget større. Hov, var det ikke et tredje af målene for skribenterne? Det hedder i hvert fald således: "Det var mennesker, som af den ene eller anden grund var røget ud af arbejdsmarkedet, som med en målrettet indsats havde kunnet finde sin vej derind igen."

Til den målrettede indsats hører god hørelse. Spar ikke indsatsen for de ca. 800.000 hørehandicappede tilbage til 2002. Omsæt i stedet kronikkens visioner til praktisk politik, så der skabes rammer for, at flere hjælpes tilbage til eller kan blive på arbejdsmarkedet med verdens bedste høreapparater, samtidig med at vi hjælper andre verden over til det samme. Det giver velfærd og vækst både hjemme og ude.

debat@altinget.dk