Velfærdsteknologi med øje på brugerbehov
DEBAT: Velfærdsteknologierne har svarene på mange af samfundets problemer, hvis vi formår at udnytte mulighederne rigtigt. Direktør i Samfundsinvestor, Rikke Sønder Larsen, giver sit bud på hvordan.
Af Rikke Sønder Larsen
Direktør, Samfundsinvestor
Vi står i disse dage over for en stor udfordring på ældreområdet, der befinder sig i et krydsfelt mellem på den ene side at øge individualiseringen og effektiviteten i de offentlige servicetilbud og på den anden side at sikre en begrænset udgiftstilvækst.
Over for denne udfordring er netop velfærdsteknologi blev forslået som en potentiel løsning. Dette fordi velfærdsteknologi indeholder potentiale til at sikre både en bedre ressourceudnyttelse samt at tilvejebringe en bedre kvalitet af ydelserne for borgerne.
Eksempelvis viser beregninger fra Odense Kommune, at hver tredje hjemmehjælpsmodtager vil kunne klare støvsugningen selv, med hjælp fra en robotstøvsuger, hvilket vil give en besparelse på op i mod 3,5 millioner kroner for hjemmeplejen i Odense.
Modstand hos ældre
Men velfærdsteknologien møder modstand blandt de ældre brugere. Ifølge undersøgelser foretaget for Ældre Sagen, vil de ældre ikke nøjes med robotstøvsugeren. Dels stoler mange af hjemmehjælpsmodtagerne ikke på, at teknologien er effektiv nok, og dels er mange bekymrede for, at de mister den menneskelige kontakt, som netop hjemmehjælperne repræsenterer.
Modstand mod forandring og frygten for at miste har altid været et grundlæggende menneskeligt træk.
Det er således følelser, som vi alle kender og mærker fra tid til anden. Men prøv at forstille dig, at du er 85 år, bor alene og har nedsat førlighed. Og forstil dig så, at du får overrakt en robotstøvsuger. Pludselig tegner der sig en fremtid, hvor al din kontakt med omverdenen går igennem elektronik, som du ikke helt forstår. Scenariet er selvfølgelig ikke reelt, men bekymringerne konstituerer ikke desto mindre et reelt problem for mange hjemmehjælpsmodtagere, som ikke kan løses med mere information
Frygter at miste kontakt
Hvad angår de ældres frygt for at miste den menneskelige kontakt, så er den desuden yderst forståelig. Ifølge SFI er ensomhed og social isolation et stort problem for mange af de svage ældre mennesker i dag, og ældres ensomhed er ikke kun at betragte, som et socialt problem. Det øger også presset på sundhedssektoren. Uden et socialt netværk bliver de ældre mere skrøbelige, og det påvirker livsglæden. For mange ældres vedkommende betyder det, at de udvikler symptomer på sygdomme, som kræver langvarig indlæggelse.
Derfor kan det godt betale sig at lytte, når de ældre udtrykker bekymring ved at miste den menneskelig kontakt, når der indføres mere velfærdsteknologi. Ikke fordi udviklingen skal vendes. Tværtimod, så udgør velfærdsteknologi en enestående mulighed for at individualisere og effektivisere hjemmeplejen, til gavn for både borgere og samfund. Men borgernes bekymringer skal ikke desto tages alvorligt, fordi det repræsenterer et problem, som skal løses - og måske ligger en del af løsningen endda inden for velfærdsteknologien, der jo ikke kun kan bruges til at erstatte mennesker, men også til at bringe mennesker sammen.
God kommunikation vejen frem
Hvis implementeringen af velfærdsteknologierne, som til syvende og sidst vil udgøre en omfattende forandring for mange borgere, skal lykkes, så må det være op til kommunerne og leverandørerne at sikre en god kommunikation med borgerne og plejepersonalet.
Vi må kort sagt blive bedre til at formidle og introducere nye tiltag. Vi kan ikke bare forvente, at alle er med ombord fra dag ét. Det gælder om at få oplyst om de glæder og den frihed, der følger med teknologien, samt at få stedt al tvivlen og alle usikkerhederne til hvile. Samtidig er det også nødvendigt, når vi snakker velfærdsteknologi, at denne udvikling tager udgangspunkt i brugernes behov, ikke i, hvad vi tror deres behov er. Ellers bruger vi tid og ressourcer på at udvikle noget, som ingen vil bruge, med mindre de er tvunget til det.
Fremfor blot at give borgerne og personalet information og tilskynde dem til at handle på en bestemt måde, såsom at bruge en robotstøvsuger, så handler det om at forstå, hvorfor de handler, som de gør, og derudfra søge at myndiggøre både brugerne og personalet i forhold til brugen af den respektive teknologi.
Behovet for at være lydhør over for brugernes behov og forbehold, er ikke noget nyt. Det private erhvervsliv har i lang tid arbejdet på at inddrage og påvirke forbrugernes adfærd.
Inddrag virksomhederne i udviklingen
Derfor giver det også mening at inddrage virksomhederne i samarbejdet om udvikling af nytænkende velfærdsløsninger. Det skal ikke forstås som en opfordring til udlicitering, men rettere et samarbejde med en vidtgående videndeling til gavn for samfundet. Fordelen er, at opgaven bliver løst lige præcis dér, hvor erfaringen, kompetencerne og værktøjerne findes i forvejen, hvilket vil spare det offentlige ressourcer og sikre højere kvalitet i opgaveløsningen.
Hvis man kunne lykkedes med et sådant tiltag i det offentlige, ville man ikke blot kunne lette implementeringen af velfærdsteknologien; man ville også i højere grad blive klogere på borgernes behov - for herigennem går vejen til både øget kvalitet og effektivisering på ældreområdet.
Lad os derfor arbejde frem mod flere offentlig-private samarbejdskonstellationer, mod en bedre forståelse af borgernes adfærd og behov og mod mere medinddragelse af både borgerne og hjemmehjælperne, sådan at vi sikrer os, at fremtidens velfærdsteknologi bygger på en intelligent offentlig efterspørgsel.
