DI: Brug de afprøvede teknologier
DEBAT: Det giver ingen mening, at hver kommune eller region skal opfinde deres egne løsninger, hvis virksomhederne allerede tilbyder teknologi, som er testet og i drift andre steder i landet. Det mener Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI.
Af Mette Rose Skaksen
Branchedirektør i DI Service
På trods af at flere beslutninger er udsat med henvisning til brug for mere viden, har regeringen, KL og Danske Regioner med strategien formuleret en fornuftig platform for en fortsat modernisering af den offentlige sektor ved hjælp af velfærdsteknologi.
Men for DI er det vigtigt at sende et signal om, at der i dag allerede ligger en række udviklede løsninger og erfaringer, som er klar til implementering.
Potentiale i eksisterende teknologi
Som Altinget | Velfærdsteknologi skrev i september, viste 2013-udgaven af ”IT i Praksis”, at succesraten for at høste gevinster ved velfærdsteknologi er størst de steder, hvor man har benyttet sig af erfaringer udefra.
Undersøgelsen viste, at 84 procent af de offentlige aktører, der har implementeret velfærdsteknologiske løsninger på baggrund af erfaringer udefra, vurderer tiltaget som succesfuldt.
Derimod har kun 43 procent af de offentlige aktører, som ikke har brugt andres erfaringer, haft succes med velfærdsteknologiske projekter. Der er med andre ord et betydeligt potentiale for at udvikle velfærdsløsninger på baggrund af eksisterende teknologi. Vi behøver ikke at afvente ny viden på alle områder.
Et lokalt ønske
Ligeledes viste en nylig undersøgelse fra Kristeligt Dagblad, at 80 procent af de adspurgte borgmestre vil arbejde for, at der kommer mere velfærdsteknologi i ældreplejen. Der er altså et lokalt ønske og efterhånden også mange konkrete planer for udbredelsen af velfærdsteknologi.
Med strategiens øgede satsning på områderne forflytningsteknologi, vasketoiletter, hjælpemidler til rehabilitering samt spiserobotter må det også forventes, at kommunernes arbejde med velfærdsteknologi faktisk bliver intensiveret den kommende tid.
For at fremme en intelligent anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger inden for de fire områder, bør velafprøvede løsninger udbredes. Det giver ingen mening, at hver kommune eller region skal opfinde deres egne løsninger, hvis virksomhederne i dag allerede tilbyder løsninger, som er testet og i drift andre steder i landet.
Flere kommuner har succes med brug af blandt andet teknologi til forflytning og vasketoiletter, som sparer personalet tid og kræfter samtidig med, at de ældre er trygge og tilfredse med teknologien.
Besparelser i millionklassen
Socialstyrelsen har på baggrund af et konkret projekt regnet ud, at forflytningsteknologi kan frigøre omkring 850 stillinger i ældreplejen. I alt kan det betyde en besparelse på 357 millioner kroner årligt.
Selvom der ligger en lang række løsninger klar, skal virksomhederne, det offentlige og de berørte borgere naturligvis fortsætte med at udvikle nye og smarte løsninger i fællesskab.
Med strategiens fire pejlemærker på pleje- og omsorgsområdet, giver man samtidig erhvervslivet et incitament til at fokusere, investere og understøtte udviklingen inden for disse områder, fordi virksomhederne ved, at den offentlige sektor er forpligtet til at efterspørge disse løsninger.
Det giver virksomhederne mulighed for at planlægge investeringer med en længere tidshorisont, og det er der brug for, hvis vi skal løse fremtidens udfordringer og samtidig fastholde kvaliteten af de offentlige sundheds- og velfærdsopgaver.
