Implementering skal tage udgangspunkt i behov

Af Helene Bækmark
Administrerende direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune

Odense Kommune er i front, når det gælder brugen af velfærdsteknologier på ældre- og handicapområdet. Det er vi, selv om vi faktisk har brugt flere år på at afprøve forskellige teknologier.

Og vi har selv undret os over, at vi har brugt så lang tid på det, når vi samtidig er helt overbevist om, at velfærdsteknologi er en af løsningerne i forhold til at finde nye måder at løse opgaver på. Vores undren har ført til, at vi har set vores måde at gøre tingene på grundigt efter i sømmene.

Og vi har fundet ud af, at hvis vi vil lykkes med at indføre forskellige velfærdsteknologier, kræver det modne og implementeringsklare løsninger. Det kræver samtidig udbredelse i storskala over for alle inden for de enkelte teknologiers målgruppe, hvis vi skal høste de økonomiske gevinster, der er at hente.

Derfor arbejder vi i Odense Kommune ud fra en implementeringsmodel, der er udviklet ud fra behovet om at komme længere med projekterne end til at afprøve dem på pilot- og udviklingsniveau. Vi kalder det støttet implementering.

Med udgangspunkt i behovet
Støttet implementering tager udgangspunkt i en behovsafklaring, som for eksempel kan bestå i et feltstudie. Vi har gennemført feltstudier på et plejecenter, en handicapinstitution, et bosted for udviklingshæmmede, og her i slutningen af året skal vi ud i hjemmeplejen. Studierne består i cirka seks ugers observation af medarbejdernes arbejde med borgerne i det daglige.

Vi har fokus på, hvad der er besværligt for borgerne og for medarbejderne, hvad vi gør meget af, hvad der tager lang tid for os og i det hele taget udfordrer os. De mest iøjnefaldende observationer arbejder vi efterfølgende med på workshops, hvor vi forsøger at matche udfordringerne med teknologier – alt sammen med et innovationsfokus for øje. Det er et motto for os, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra – det er med stolthed, vi stjæler, implementerer og videreudvikler på andres idéer og opfindelser.

Ved at tage udgangspunkt i reelle behov for teknologiløsninger skabes en ”brændende platform”, som gør den efterfølgende implementering nemmere.

Odense har to testinstitutioner, et plejecenter og et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som afprøver de nye teknologier. Kun teknologier med en positiv businesscase implementeres, og implementeringen starter i umiddelbar forlængelse af testen.

Ambassadører baner vejen

Derudover har vi gjort noget meget vigtigt. Vi har arbejdet strategisk med at bane vejen for udbredelse af velfærdsteknologi i organisationen, blandt andet ved at etablere et ambassadørnetværk – et med medarbejdere og et med ledere.

Medarbejdernetværket består af en til to medarbejdere fra hver institution/arbejdsplads, i alt godt 70 medarbejdere, som er udpeget, fordi de er særligt interesserede i velfærdsteknologi. De er et korps, som spreder god karma, ser muligheder og spotter de gode historier. De er på forkant i forhold til at tænke i velfærdsteknologiske løsninger.

Ambassadørerne har en særlig status og involveres i stor stil, for eksempel når ny teknologi er testet og på vej til at blive implementeret. En af ambassadørernes vigtigste opgaver er at bringe dialogen om velfærdsteknologi i spil på egen arbejdsplads. Via deres deltagelse i ambassadørnetværket ved de meget tidligt, hvilke teknologier vi afprøver og arbejder med.

Dialogen skal være med til at forberede den enkelte arbejdsplads på de teknologier, der kommer – ja, meget gerne få dem til nærmest at hige efter dem.

Som med al anden implementering er ledelsesopbakningen essentiel. Hos os er lederne organiseret i ledernetværk, hvor de enkelte ledere har forskellige ansvarsområder på netværkets vegne.

I hvert ledernetværk er der ledere, der er ansvarlige for en vellykket implementering af velfærdsteknologi. De velfærdsteknologi-ansvarlige ledere er blandt andet med til at vurdere, om ny teknologi er så relevant for os, at det kan være med til at effektivisere vores arbejdsområder – man kan kalde det en form for en første vurdering af teknologiernes potentiale – så vi kun tester teknologi, vi formoder har værdi for os.

En investering
I en kommune af Odenses størrelse skal de fleste velfærdsteknologiske løsninger i udbud. Når vi vægter implementeringen så højt, som vi gør, indretter vi også vores udbud herefter.

Brugervenlighed og implementering er altså lige så væsentlige kriterier som prisen på løsningen. Det hjælper jo ikke, at prisen er lav, hvis implementeringen ikke understøttes, og løsningen ikke er brugervenlig. En lav pris vil hurtigt blive udlignet af nødvendigheden af at investere for mange medarbejderressourcer i såvel implementeringen som den daglige brug af løsningen.
 

debat@altinget.dk