Direktør vil etablere paraply-organisation for sociale foreninger

Landets sociale foreninger bør bryde med en årelang tradition for at løbe i hver sin retning og i stedet begynde at gå i takt. Det mener Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen.

"Hvis man skal flytte nogle ting på det her område og værne om vores uafhængighed, kræver det, at vi organiserer os i en form for brancheforening eller paraplyorganisation," siger han på baggrund af en større analyse af den frivillige sociale sektor, som bliver publiceret på Altinget fredag.

Tirsdag kritiserede Røde Kors' Anders Ladekarl, at de sociale organisationer har en langt mere bøvlet adgang til lottomidlerne end eksempelvis de store idrætsorganisationer. Men organisationerne, der udfører frivilligt socialt arbejde, har også et medansvar for tingenes tilstand, mener Mads Roke Clausen.

"Det sociale område ligger, som man har redt. Vi er meget fragmenterede og har ikke været gode nok til at arbejde sammen," siger han.

Mads Roke Clausen fastslår samtidig, at forslaget ikke er en kritik af Frivilligrådet, som rådgiver regeringen på det frivillige sociale område. Her kan civilsamfund og myndigheder mødes om at finde fælles løsninger, og det er centralt, mener han.

"Der er brug for et stærkt frivilligråd, som kan være en tydelig stemme og sikre samarbejde på tværs af sektorerne," siger han.

Broen Danmark: God idé
Hos Broen Danmark letter man på hatten over Mads Roke Clausens udspil.

"Jeg synes, det er en god ide, at vi sociale organisationer bliver bedre til at arbejde i samme retning og tale med en stemme. Vi er slet ikke gode nok til at koordinere vores indsatser, som det er lige nu," siger Erik Haumann, der er leder af foreningens lille sekretariat med tre ansatte.

SDU-professor Bjarne Ibsen er en af landets førende civilsamfundsforskere. Han vurderer, Mads Roke Clausens forslag er en logisk konsekvens af den frivillige sociale sektors udfordringer.

"Det er nærliggende, at de sociale foreninger går sammen i et stærkt fællesskab. Det har længe undret mig, at de har været så uorganiserede i forhold til andre dele af civilsamfundet," siger Bjarne Ibsen.

Han mener, at en social paraply-organisation hurtigt kunne gå hen og blive en central aktør i civilsamfundet.

"Ser man på DGI, DIF og DUF har de virkelig udnyttet deres platform som formidlere af udlodningsmidler til at etablere en stærk strategisk base. Og hvis en social paraply fik samme rolle, ville den også hurtigt blive særdeles magtfuld," siger han.

Derfor får tanken også en tøvende opbakning fra Trine Hammershøy, der er direktør i Det Sociale Netværk.

"Jeg synes, tanken er utrolig sympatisk, og der ville utvivlsomt være en masse gevinster. Men det er også vigtigt, det ikke bare bliver et alt for magtfuldt led, som skaber for meget bureaukrati," siger hun.

Skal være talerør for de små
Mads Roke Clausens ambitioner går også i en helt anden retning. En brancheforening skal ikke rage magt til sig, men være et talerør for især de mindre foreninger, som ofte bliver de små i kampen om midlerne. Og her er der mere end bare principper på spil. Mads Rokes analyse af sektoren viser nemlig, at over 50 procent af de frivillige på socialområdet er organiseret i små foreninger.

"Man skal gøre rigtig meget for at understøtte de små foreninger på socialområdet," siger Mads Roke Clausen.

Han sidder samtidig i regeringens task force, som i disse dage lægger sidste hånd på deres anbefalinger til regeringens kommende civilsamfundsstrategi. Han håber, der kan findes fælles fodslag om, at der skal tages mere hensyn til de mindre spillere på området, så de ikke drukner i satspulje-bureaukrati.

"De små skal have adgang til nogle midler, som ikke er alt for ressourcekrævende. Gør man det, kan man få dem til at blomstre og give et større velfærdsbidrag," siger Mads Roke Clausen.

rl@altinget.dk