Trods heftig kritik: DIF ser stort potentiale i skolereformen

Færre medlemmer, dårligere træningstider og trætte børn.

Det har ikke skortet på utilfredshed fra foreningslivet i skolereformens relativt korte levetid. Men Danmarks Idrætsforbund tilslutter sig ikke koret af kritikere.

“Vi ser reformen som en fantastisk håndsrækning,” siger chef for Public Affairs Poul Broberg.

Kravet om de 45 minutters daglige motion og bevægelse er visionært, og udlandet skeler misundeligt til Danmark på området, mener han.

“DIF har de sidste 30 år arbejdet for at få mere idræt og bevægelse ind i skolen, og derfor har vi rost reformen hele vejen igennem. Man er lykkedes med at få dagsordenen til at handle om noget andet end bare de formelle idrætstimer ved at sætte fokus på samarbejdet med foreningerne og mere generel bevægelse,” siger Poul Broberg.

Samspillet mellem skoler og foreninger kan gøre undervisningen mere varieret og knap så fokuseret på boldsport som håndbold og fodbold, lyder det.

“Når man har et forpligtende samarbejde med foreningslivet, er vi overbeviste om, at børnene får præsenteret et bredere idrætsbillede, samtidig med de bliver mere trygge ved at være i en idrætsforening,” siger Poul Broberg.

Lader skoleledere i stikken
Men det er langt fra alle steder, man har haft succes med at indføre de 45 minutters bevægelse i dagligdagen. Medierne har løbende kunnet fortælle historier om børn, der ikke kan mærke nogen forskel i forhold til før reformen. Og en række skoleledere har også slukørede måttet erkende, at det er blevet ved de gode intentioner.

“Det er ebbet lidt ud med bevægelsen. Folk er gået lidt død i det,” har skoleleder på Ålholm Skole Michael Olsen tidligere udtalt til Information.

Poul Broberg erkender problemstillingen og kritiserer kommunerne for ofte at lade skolelederne i stikken.

“Det er for mange kommuner, som ikke har sat sig ned på centralt niveau i børne-unge-udvalget i skoleforvaltningen og sagt; hvad vil vi egentlig med den mere bevægelse i folkeskolen? Ofte overlader de bare til den enkelte skoleleder og siger: 'Det har vi ikke nogen større mening om',” siger han.

Benedikte Kiær (K) sidder i KL’s børne-og kulturudvalg og er enig i, at kommunerne skal tage ansvar for de 45 minutters daglige motion og bevægelse.

“Det skal jo ikke være et spørgsmål om, hvorvidt man skal stå og lave en sprællemand 10 minutter om dagen. Men skal arbejde med at udnytte muligheden for bevægelse langt mere strategisk,” siger hun.

Som borgmester i Helsingør har hun og resten af kommunalbestyrelsen derfor grebet reform-bolden for at øge dialogen mellem sportsklubber og skoler.

“Det har betydet, at vi har fordoblet antallet af samarbejdsaftaler fra 15 til 30. Samtidig er paletten af tilbud blevet mere varieret. Før var der primært samarbejder inden for fodbold og håndbold, men nu er en sport som floorball også virkelig kommet med i gamet,” forklarer Benedikte Kiær.

Helsingør er ifølge DIF frontløber på området sammen med Hillerød Kommune. De tre har indledt et samarbejde for at dele ud af erfaringerne til resten af landet.

27 procent oplever medlemsfald
Men foreningerne mangler også at tage den forkætrede skolereform til sig, viser en rapport fra Center for Ungdomsstudier, der udkom tidligere på efteråret. Hele 27 procent af de adspurgte har således oplevet et medlemsfald, siden reformen trådte i kraft i august 2014.

Men det tal skal tages med et gran salt, siger Søren Østergaard, der er daglig leder af Center for Ungdomsstudier.

“Når man ser på medlemmernes faktiske adfærd i forhold til idrætsdeltagelse, så er der ikke noget, der tyder på, at foreningerne har ret i, hvad det er, de siger," forklarer han.

Han henviser til opgørelser fra henholdsvis 2010 og 2015. De viser, at andelen af foreningsaktive børn og unge i folkeskolealderen er konstant. Der er ikke tal fra årene umiddelbart inden, reformen blev indført.

“Det, man kan konkludere, er, at foreningerne måske er mere skeptiske over reformen og dens konsekvenser, end der egentlig er belæg for, når man sammenholder det med udviklingen i antallet af medlemmer," siger Søren Østergaard.

Poul Broberg bakker op om udlægningen fra Center for Ungdomssstudier.

“I de sidste mange år har vi kæmpet med et stort frafald i idrætten, når eleverne når 7-8-klasse. Og der er der nok en tendens til, at foreningerne nu konkluderer, at det må være skolereformens skyld. Selvom frafaldet ikke er større end tidligere. Det her handler nok i høj grad om, at nu har døden fået en årsag,” siger Poul Broberg.

rl@altinget.dk