Civilt overblik: Et heksemuseum, et synkefærdigt rederi og et fondseventyr, der ingen ende vil tage

Nu er det jul igen. Og en røvskubber spreder en mild regn af gaver over Kolding!

“Hva’ba’?” tænker I måske. Eller “Kan vi så bede om kammertonen?’ Men hav tålmodighed med os. Der kommer en forklaring på det med røvskubberen i enden (ja, undskyld, red.) af artiklen.

For vi starter årets sidste civile overblik med et referat af den fortælling om beskatning af fonde, som startede med en blodtud sidst på efteråret og nu er endt som et noget langtrukkent juleeventyr.

Eventyret uden ende
Det var sidst på året, og der manglede penge i husholdningsbudgettet. Skatten skulle jo lettes for de aldrende virksomhedsejere, som ville overdrage familiefirmaet til næste generation. Lad os hente 200 millioner kroner hos de stenrige fonde ved at sløjfe to af deres lukrative skatteregler, foreslog en kvik prokurator.

Men nu kom smagsdommerne på banen: Det vil give mere end en milliard ekstra, sagde de surt. Og det duede jo ikke, så regeringen måtte sløjfe sløjfningen af den ene af de to skatteregler, de ville have sløjfet. 

Men der var jo stadig den anden regel, fondenes såkaldte konsolideringsfradrag. Og hvis vi sløjfer det fradrag, får vi 80 millioner kroner. Eller 120 millioner. Eller måske 150 millioner. Det var den gamle bogholder faktisk ikke helt sikker på. 

Og de sure smagsdommere i et revisionsfirma mente sågar, at der var tale om langt over 200 millioner kroner.

Men det skulle blive værre endnu. For en gavmild fond, hvis indtjening lå i broderlandet Sverige, klagede nu sin nød til regeringen. “Fastholder I jeres beslutning, skal vi betale 100 millioner kroner mere i skat. I Sverige. Og de penge kan vi ikke længere dele ud til det danske folk,” forklarede fonden.

Nu var gode råd dyre. For selvom bidraget til broderlandet vel strengt taget kunne betragtes som en form for bistand i nærområderne (hvilket regeringen og dens støttepartier generelt bifaldt), var det alligevel ikke helt, hvad skatteministeren havde tænkt sig. Så ministeren beordrede oldermanden til at finde slettelakken frem og ændre i forslaget.

Nu har julefreden indfundet sig i kongeriget. Men eventyret er langt fra forbi. For pengene passer stadig ikke. Og først næste år kan Folketinget sætte punktum.

Om alle kommer til at leve lykkeligt til deres dages ende, kan kun tiden vise. Men en vis skepsis er vel på sin plads.

En professor og en fondsformand slog i hvert fald i den forgange uge den utilfredse tone an, da de i en kronik i Børsen tydeligt og bestemt frabad sig fondshjælp fra regeringen. Artiklen kan kun læses af avisens abonnementer.

Heksemuseum og gaveforstærkning
Skulle man nu have fået det indtryk, at fondene i Danmark har snøret pengesækken helt til og lukket for kulturstøtten, så er det ikke korrekt.

I Ribe har Sydvestjyske Museer for eksempel lige modtaget seks millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Pengene skal bruges til et heksemuseum, der skal ligge i Sortebrødregade 5.

Og imens i det høje Norge har regeringen netop øget opbakningen til fondene ved at forstærke den såkaldte gaveforstærkningsordning. Den medfører, at staten lægger 25 kroner oveni, hver gang en fond giver 100 kroner til et museum eller til forskning. Nu er ordningen udvidet til at gælde det meste af kulturlivet, samtidig med at der er sat flere penge af.

Keine Hexerei, nur Behändigkeit.

Fondsejet rederi på dybt vand
Et andet sted i fondsdanmark bliver der sunket dybt.

For det hæderkronede rederi J. Lauritzen er i havsnød og tager vand ind. Over de seneste fire år har rederiet tabt mere end fem milliarder kroner, ifølge Berlingske. Og nu må ejeren, Lauritzen Fonden, til lommerne.

Men Børsen har gravet i fondens lommer – og kan i dag afsløre, at der ikke er meget andet end lommeuld. For også fonden har tabt penge over de seneste år og har måttet sælge ud af sine aktiver, blandt andet det gamle hovedsæde tæt på Amalienborg, for at holde rederiet flydende.

Og nu er der ikke meget andet tilbage til at dække de ventede fremtidige tab i J. Lauritzen end fondens aktier i DFDS. Og dem er fonden ikke til sinds at røre ved, ifølge de to medier. 

Stigende støtte til frivilligt arbejde
Ude i det kommunale landskab vokser kommunernes opbakning til frivilligt arbejde. For tredje år i træk brugte kommunerne i 2014 flere penge på frivilligt socialt arbejde, end de modtog fra staten.

Men der er stor forskel kommunerne imellem på, hvor mange penge de bruger. 60 kommuner bruger mindre, end de har modtaget. Og det skal der gøres noget ved, mener Frivilligrådet.

I Egedal kan kommunen glæde sig over hædrende ord og omtale fra Dansk Ungdoms Fællesråd. DUF har nemlig netop kåret Egedal som årets ungdomskommune. Begrundelsen er, at kommunen sammen med de unge har udviklet en ungestrategi med 30 konkrete initiativer, der skal blive til virkelighed over de kommende år.

Og i den allernordligste del af kongeriget sker der også ting og sager. Lokale- og Anlægsfonden har sat 10 millioner kroner af til at udvikle idrætsfaciliteter i Grønland. Det kommer I til at høre meget mere om her på Altinget.

Tanketænkere går i udbrud
Vi har ikke glemt røvskubberen. Vi skal nok nå til den, men vi skal lige omkring en lykkelig skilsmisse først.

For en flok entreprenante mennesker er brudt ud af centrum-venstre tænketanken Cevea og har skabt en ny socialøkonomisk virksomhed, der kalder sig DeltagerDanmark.

DeltagerDanmark vil:

• Udvikle lederskab og bistå organisationsudvikling
• Træne meningsdannelse og facilitere kommunikation
• Udvikle kampagner og designe handlerum med partnere
• Drive netværk og rådgive ledere og andre nøglepersoner

Modertanken Cevea er på vej i en anden retning, men direktør Kristian Weise ønskede på Facebook folkene bag DeltagerDanmark held og lykke med deres projekt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Enden er her
Nu kan vi ikke trække den længere. Her er et billede af en vaskeægte røvskubber.

Denne perle af en motoriseret cykel af mærket Diesella er produceret i 1951.

Fabrikanten bag cyklen, der i folkemunde fik navnet røvskubberen, Kai Voulund Andersen, også kaldet Diesella-Kai, bad inden sin død i 2013 om at få stiftet en fond. Og nu vil Kai D Fonden begave civilsamfundet i Kolding og omegn med mindst en million kroner om året, skriver Ugeavisen.dk

Pengene kommer ikke kun fra røvskubberen, men også fra en større ejendomsportefølje, idet Kai Voulund Andersen besad en pæn andel af Koldings midtby.

Ugen, der kommer
Og dermed kom vi til vejs ende. Omtrent i hvert fald. Vi skal lige nå at nævne et par fødselsdage i denne uge.

Stine Bosse, formand for Børnefonden og Europabevægelsen, bestyrelsesformand for BankNordik og TelePost, fylder i dag 55 år.

Og så er der bestyrelsesmedlem i Den Hellige Treenighed, Jesus Kristus. Der hersker en smule uklarhed om såvel hans alder som den præcise dato for hans fødsel. Men festen afholdes landet over torsdag 24.

Og med disse ord: Glædelig jul og godt nytår.

Vi vender tilbage med et overblik over civilsamfundet mandag 11. januar.

red@altinget.dk