Arbejdshest skal øge fokus på udsatte børn i Danmark

Rasmus Dahl Løppenthin | 12. november 2015 kl. 5:50 | Print

PORTRÆT: Red Barnets nye generalsekretær ligger sjældent på den lade side og beskrives som den rette mand til at gennemføre en ny strategi. Men han skal blive bedre til at kommunikere i øjenhøjde med danskerne, siger mangeårig kollega.

Det var tydeligvis et populært valg, da Red Barnets bestyrelse tirsdag samlede medarbejderne for at præsentere den nye generalsekretær. Med sig havde de den konstituerede generalsekretær, 45-årige Jonas Keiding Lindholm, som havde sagt ja til at gøre arrangementet permanent. Det medførte stående ovationer fra de 125 medarbejdere på sekretariatet på Rosenørns Allé i København.

“Det fortæller jo lidt om, at Jonas har været en populær chef det sidste halve år,” siger bestyrelsesformand Lars Svenning Andersen.

Det lå ellers ikke nødvendigvis i kortene, at Jonas Lindholm ville få tilbudt stillingen permanent. Efter afskedigelsen af Mimi Jakobsen i juni var bestyrelsen indstillet på at give sig god tid til at finde hendes afløser. Man allierede sig med professionelle headhuntere og var i dialog med flere kvalificerede bud. Men Jonas Lindholm overhalede et kvalificeret kandidatfelt indenom ved som konstitueret leder at føre Red Barnet-skuden sikkert gennem rørte vande.

"Særligt hans håndtering af en sparerunde overbeviste os," forklarer Lars Svenning Andersen.

Regeringens bebudede nedskæringer på ulandsbistanden betyder nemlig, at organisationen under Jonas Lindholms ledelse har været nødt til at fyre 15 medarbejdere. Her skulle han have ført kniven konsekvent, men stadig så tilpas nænsomt, at han ikke fik medarbejderne imod sig.

Arbejder 24/7
Han har også haft en solid kapital at tære på i organisationen. Han har været ansat i mere end 10 år, senest som vicegeneralsekretær, inden han blev konstitueret generalsekretær i sommer. Jonas Lindholm beskrives som en passioneret arbejdshest, der kan fanges på mobilen både mandag klokken 06:00 og lørdag klokken 01:30. Den nyudnævnte generalsekretærs arbejdsmoral er til tider så høj, at tidligere kollegaer udtrykker bekymring for, om han nogensinde kobler rigtigt af.

Jonas Lindholm har en bred indsigt i Red Barnets aktiviteter, men nødhjælpsområdet fremhæves som hans helt store styrke. Når katastrofen rammer i ét af verdens brændpunkter, kan han trække på et stort bagkatalog fra sine mange i år i felten for blandt andet World Food Programme.

"Bare organiseringen af en flygtningelejr kan hurtigt blive meget politisk, og der har han både den praktiske erfaring og den strategiske forståelse til at håndtere det som en fisk i vandet," lyder det fra en kilde, som har arbejdet tæt sammen med Jonas Lindholm.

Netop kombinationen af mange års praksiserfaring og stort strategisk overblik fremhæves som hans store force - både som leder og som kollega.

"Hans engagement smitter, og han formår at skabe begejstring hele vejen ned igennem en organisation. Og selvom han sætter barren for sin egen indsats højt, synes jeg faktisk ikke, han stiller for store krav til sine medarbejdere," siger en kollega gennem flere år.

Kan fremstå højpandet
Ind imellem kan Jonas Lindholm dog godt trænge til at blive trukket ned på jorden. Ifølge Altingets kilder kommunikerer han stilsikkert, men skal til tider huskes på, at han skal lue ud i fremmedordene og levere sine budskaber i øjenhøjde med danskerne.

"Nogle vil nok sige, at han indimellem fremstår lidt højpandet", lyder skudsmålet blandt andet fra én i hans professionelle netværk.

Jonas Lindholm får rig lejlighed til at træne sine kommunikative evner de kommende år, hvor han skal mindske Red Barnets afhængighed af såkaldt "øremærkede" midler fra blandt andet Danida og EU. Han har fået en bunden opgave, der lyder på at skaffe flere medlemmer og øge indtægten fra danske virksomheder og fonde.

Herhjemme vil indsatser som sommerlejre og anti-mobbekampagner fortsætte med uformindsket styrke. Men samtidig har bestyrelsen en klar forventning om, at Red Barnet kan øge hjælpen til udsatte børn på danske asylcentre og i ghettoer. De penge skal Jonas Lindholm finde ved at drosle ned for flere af de internationale aktiviteter.

Og arbejdshesten er allerede i gang. Han er tiltrådt stillingen med øjeblikkelig virkning.

rl@altinget.dk

Følg Civilsamfund

Ny bestyrelsesleder i Amnesty International Danmark

Erika Akariguame Armengol Sloth overtager posten som bestyrelsesleder i Amnesty International Danmark.

Region Syddanmark vinder Diabetesforeningens Handlingspris med et nyt initiativ

Region Syddanmark har siden 2021 haft et projekt under navnet "En god start på type 2-diabetes". Nu modtager de Diabetesforeningens Handlingspris for at tage forskud på tanken om kronikerpakker.

Socialdemokratiet: Ngo'ers kritiske stemme skal gøre regeringen klogere

Kritik er konstruktivt i et demokrati og med til at drive samfundet fremad. Derfor er det vigtigt, at civilsamfundet tør at bruge den kritiske stemme mod regeringen for at skabe udvikling, skriver Gunvor Wibroe (S).

Ordfører om Københavnerforslag: ”Jeg har været bekymret for, om de eneste stillere ville være Stop Lynetteholmen eller Amager Fælleds Venner”

Det første og eneste Københavnerforslag, der nogen sinde har fået underskrifter nok til at blive behandlet, er nu både vedtaget og finansieret. Men er det nok til at kalde ordningen en succes? Og styrker borgerforslag overhovedet demokratiet? Vi har spurgt en politiker og en ekspert.

Herlige Svend og slækkede krav var afgørende for, at det første Københavnerforslag gik hele vejen

Et mix af held, tilfældigheder og influencer-power bidrog til, at det første Københavnerforslag nu bliver til virkelighed. Trods den lidt overraskende proces har forslagets stiller lært en masse og fået så meget blod på tanden, at han overvejer at stille et nationalt borgerforslag.

Dansk Søredningsselskab modtager Konservatives samfundspris

Det Konservative Folkepartis Samfundspris uddeles hvert år under partiets landsråd til frivillige foreninger og organisationer.

Unge styrker ngo'er, når de brænder, kæmper og rykker videre

Unge formår at kæmpe for en god sag og samtidig have et sundt forhold til deres tid. For at styrke frivilligheden skal ngo'er omfavne de unges nye måde at være frivillige på, da den kaster enorm kraft af sig, skriver Eva Svavars.

Kan en branchestandard forbedre arbejdsmiljøet i ngo’er? Ja, mener en arbejdsgruppe, der nu går i gang med at lave en

Et nyt treårigt projekt skal sætte fut i handlingsdelen hos ngo'er, der ønsker bedre arbejdsmiljø. Tavlen er helt blank og rammerne helt frie og produktet kan ende som alt fra et charter til ngo-verdensmål for arbejdsmiljø. Sikkert er det dog, at udfyldningsdelen vil byde på kompromiser, dilemmaer og svære balancegange.

Borgerlige partier er uenige om, hvad statsstøttede ngo'er må mene

Ordførerne til højre for midten er splittede i deres holdninger til, om man bør samarbejde med organisationer, der står i opposition til regeringens politik.

Nordic Civ: Uden et stærkt civilsamfund vokser kløften mellem borgere og beslutningstagere i Norden

Det nordiske samarbejde bliver mere og mere formaliseret gennem institutioner. For at undgå kløfter mellem borgere og beslutningstagere skal nordiske samarbejdsministre styrke dialogen med civilsamfundet, skriver medlemmer i Nordic Civ.

Her er efterårets skribenter på Altinget Civilsamfund

Mød de fem kommentarskribenter, der i løbet af efteråret vil bidrage med debat og perspektiv på Altinget Civilsamfund.

Analysechef og antropolog: Beredskabet skal være forankret i de lokalsamfund, det skal beskytte

Det er afgørende, at det nye ministerium bygger bro til lokale beredskabsinitiativer og understøtter de uformelle strukturer, som det formelle beredskab skal spille sammen med, skriver Mette Volquartzen og Kirstine Behrmann Cool.

Røde kors-ansat: I ngo-branchen er medarbejderpleje nærmest skamfuldt

Flere og flere medarbejdere brænder ud i ngo-branchen, fordi der forventes, at de løber hurtigere for en god sag. For at stoppe den negative udvikling skal politikere og fonde investere i medarbejdernes trivsel, skriver Asger Toft Johannsen.

Hvordan står det til i foreningsdanmark? Største og første tværgående foreningsundersøgelse i 14 år er skudt i gang

Det tre år lange forskningsprojekt skal blandt andet undersøge foreningers betydning for demokratiet, for velfærdssamfundet og for foreningsmedlemmers livskvalitet

Regeringen forsinket med endnu en evaluering: ”Jeg kan slet ikke forstå, hvordan de kan slippe afsted med det”

Omkring 100 millioner kroner er de seneste to år blevet uddelt til lokale idrætsforeninger, uden Skatteministeriet har lavet en evaluering, der skulle være færdig i 2022. Samtidig foreslår regeringen nu i finanslovsudspillet, at puljerne forlænges til 2028. Ordførere retter skarp kritik af forløbet. Ifølge skatteminister, Rasmus Stoklund, er evalueringen på vej.

Kvinderådet: Det er et angreb på demokratiet, når politikere vil fjerne støtten til kritiske stemmer

Civilsamfundets råderum er under pres, når politikere truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er uenige med. Det er dybt problematisk og et angreb på demokratiets kerne, skriver Helene Forsberg.

Fagforeningsformand roser nyt ngo-værktøj, men udpeger en særlig slags whataboutism som roden til dårligt arbejdsmiljø

Morten Hofmann Rytter giver bolden op til debat om hvordan man ændrer en kultur, der pålægger ansatte i ngo'er at finde sig i dårligere vilkår, fordi de arbejder for en sag. Det er efter hans mening den omvendte verden. Budskabet buser ud af ham i forbindelse med, at han vurderer en ny samling redskaber mod dårligt arbejdsmiljø.

På et kontor i Aalborg ligger 8043 opskrifter på at få danskerne til at arbejde frivilligt samt en mulig kur mod polarisering

Langt størstedelen af de kommuner, hvor flest arbejder frivilligt, ligger i Jylland. Og de mindst frivillige danskere bor i byområder. Det viser i hvert fald - på overfladen - en ny undersøgelse af danskernes frivillige arbejde inddelt i kommuner. Men går man ned under den meget tydeligt opdelte overflade, viser der sig en lidt anden virkelighed.