Venstre klar til at kæmpe om borgmesterpost i Odense

Venstre kan præsentere en stemmeseddel med 16 kandidater til kommunalvalget i Odense Kommune. Jane Jegind bliver førsteudfordrer til Peter Rahbæk Juels (S) borgmesterpost.

16 kandidater er at finde på Venstres liste ved kommunalvalget i Odense Kommune til november.

Listen toppes af Jane Jegind, der skal forsøge at vippe Socialdemokratiets Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten. Det skriver Fyens.dk.

Jane Jegind, der også er en del af den nuværende kommunalbestyrelse, er glad for at toppe en liste, der er præget af mange forskellige typer af kandidater: 

"Ud fra vores kandidatliste kan jeg se, at vi får et meget alsidigt hold til det kommende kommunalvalg. Vi har kandidater, som studerer, er pensionister og skolelærere. Og vi har både kommunalt- og privat ansatte på vores liste," siger hun til Fyens Stiftstidende.

Venstre har i øjeblikket otte mandater i Odenses kommunalbestyrelse. 

Forrige artikel Anna Libak forlader Berlingske i protest Næste artikel Fhv. Slagelse-borgmester melder sig ud af Venstre