V efterlyser et udspil fra SR-hulen
Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen efterlyser, hvad de to gamle i dansk politik, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved egentlig vil. Hvad taler de om i deres torsdags-hule, spørger han.
Indenrigs- og sundhedsminister, Venstres formand
De vil have magten tilbage, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved. To år uden det faste greb om rorpinden har slidt på de to oppositionsledere.
Man kan ligefrem se det på dem. Kræfterne varer jo ikke ved, og vejen til evig ungdom har videnskaben endnu ikke beriget os med. Der skal ske noget nu, før det er for sent. Derfor er SR-lederne ifølge medierne begyndt at holde såkaldte "hulemøder" hver torsdag.
Her lægger Jelved og Lykketoft efter sigende planer om, hvordan de vil bære sig ad med at vinde magten tilbage. Det er al ære værd og på ingen måde angribeligt.
Men nu er magt jo ikke et mål i sig selv. Ønsket om og kampen for politisk magt er kun noget værd, når man ved, hvad man vil bruge den til.
Hvad Venstre vil
Man kan være enig eller uenig i indholdet. Men næppe ret mange er i tvivl om, hvad Venstre vil. Mest håndgribeligt fremgår det af både det oprindelige og det supplerende regeringsgrundlag, der er regeringens rettesnor i det daglige arbejde.
Vi siger det, vi vil. Og vi gør det, vi siger. Sådan er dét såmænd.
Men der er både sne på skærmen, skratten i højttalerne og høje hyletoner, når man forsøger at tune ind på billedet af det "SR-alternativ", som Lykketoft og Jelved gerne vil have vælgerne til at tro på.
Der er nok andre end mig, der gerne ville være en flue på væggen eller en sukkerknald i skålen og lytte med, når Jelved og Lykketoft mødes i hulen. For hvad mon der i grunden foregår, når døren bliver lukket og planerne bliver lagt?
Når de taler om marginalskat: Ifølge S skal den højeste ligge på 62,1 pct. De radikale vil nedsætte den til 42 pct. Når R taler højt og længe og indtrængende om at udfase efterlønnen, så lyder det socialdemokratiske svar: Nej.
S lægger ikke skjul på, at partiet gerne ser formueskatten genindført. Men i den radikale lejr vil man fjerne progressionen i ejendomsværdiskatten.
Fradraget for faglige kontingenter skal ophæves, mener R. Et synspunkt, som S mildest talt ikke deler.
De radikale ønsker at holde målsætningerne i 2010-planen. Også her kører S og R i hver deres retning. Ifølge S-oplægget til finansloven for 2004 skulle der ske en vækst i det offentlige forbrug på 150 pct. Mere, end den oprindelige plan lagde op til. Når S vil fremrykke offentlige investeringer for 7 mia. kr. for at bekæmpe ledighed, så siger R klart og markant fra.
Og hvor er den klare SR-samhørighed, når talen falder på f.eks. flygtninge- og indvandrepolitikken, hjemmeservice, SU-cafépenge, det retlige forbehold i forhold til EU, retspolitikken, et utal af områder inden for skatteområdet og i den økonomiske politik?
Der er to interessante ting ved de punkter, jeg har nævnt her:
Over for alt dette står VK-regeringens klare og målrettede linie: Skattestoppet og skattelettelserne fra nytår, der vil spare en LO-arbejder for 2.650 kroner allerede i 2004.
En hårdere kurs over for vold og voldtægt, en både stram og retfærdig flygtninge- og indvandrepolitik, øget satsning på og valgfrihed i ældreplejen, bedre barselsorlov og en markant indsats mod ventelister på sygehusene.
Disse politiske resultater og den fortsættelse af linien, som VK-regeringen står for, vil komme under pres, hvis Lykketoft og Jelved får held med deres forehavende.
Skylder deres baglande
Men for at rydde enhver tvivl af vejen: Jeg synes, det er fair nok og helt fint, at Lykketoft og Jelved arbejder på at genvinde fordums positioner og titler. Det kunne lige passe andet, eftersom de jo er ledere af deres respektive partier. De skylder i det mindste deres baglande at gøre forsøget.
Men omdrejningspunktet i kampen om magten må og skal være det indholdsmæssige. Slaget skal stå om holdningerne og det visionære.
Politisk erklærede mål og pejlemærker må være det bærende og det helt afgørende - ikke, at Mogens Lykketoft og Marianne Jelved blot gerne vil være ministre igen. Det er for tamt, det er for ringe, og det er ikke godt nok i sig selv!
Alle vi andre må med rimelighed spørge: Hvad vil I SAMMEN, hvis I får magten igen? Kan I overhovedet sammen, når det kommer til stykket? Ingen bliver klogere af at lytte til jeres krydsmeldinger i det daglige. Nu står I midt i projektørlyset, og publikum kræver svar.
Hvordan kommer SR så videre herfra? Måske skulle man gøre Socialdemokraternes højt besungne 7-punktsplan til et tema for vurderingerne i én af de radikale fokusgrupper....
Jeg kunne ikke drømme om at kritisere, at S og R i stor stil anvender moderne politisk-kommunikative værktøjer, som det med solid dokumentation fremgik af Berlingske Søndag.
Men måtte vi dog bare være sluppet af med hykleriet, mens vi venter på de klare meldinger: Hvad sker der i hulen?
