Uge præget af moral og politik
Koncentrat af lederen "Moral og politik" i B.T. 2. november 2003 af Erik Meier Carlsen.
Vi har på mange måder lettere ved at diskutere moral og politikernes unoder end ved at diskutere de store linier i politik, reformer, samfundsudvikling.
Ugen begyndte med stærk fokus på en seriøs, journalistisk bog, der dokumenterer en række begivenheder omkring en af de vigtigste politisk-historiske begivenheder i nyere tid, nemlig topmødet i København sidste år, hvor beslutningen om EUs udvidelse faldt på plads.
Men dét, som falder allermest i øjnene ved disse detaljerede beskrivelser, er endnu engang DEN UTROLIG DÅRLIGE KEMI MELLEM FOGH OG PER STIG MØLLER - og alle de mere eller mindre beskidte tricks, de bruger til at ødelægge hinandens omdømme.
Det er et fascinerende drama, og udover det personlige er der store, politiske spørgsmål på spil: Statsministeriet har overtaget det meste af den udenrigspolitiske scene - ikke kun i Danmark, men i det meste af Europa. Det er ikke kun den danske udenrigsminister og hans folk, der er dybt frustrerede.
Statsministrene fører en ny slags udenrigspolitik, hvor indenrigspolitik spiller en meget større rolle. Det er forvirrende, men dynamisk, svært at blive klogt på, men unægtelig medrivende, når det bliver til personlige slagsmål.
Så kom BA-BU-BA-BUKSTI (tak, At Tænke Sig!) galt af sted på motorvejen. Der var delte meningen om alvoren af forsyndelsen og hvilke konsekvenser, den bør have. Jeg anlagde en hård vurdering og mente, at Buksti havde svigtet så alvorligt, at han burde afslutte sin politiske karriere. (...)
Mod ugens slutning blev det klart, at Ombudsmanden foranstalter en nærmere undersøgelse af MILJØMINISTERENS PRAKSIS MED AT DELE PULJEBELØB UD til nære forbindelser, sin gamle skole og sine politiske venner. Det ser ikke så pænt ud, og Ombudsmanden må mene det samme, siden han tager fat på en undersøgelse. (...)
Den naturlige interesse samler sig om deres TROVÆRDIGHED OG MENNESKELIGE KVALITETER. De bliver bedømt i en medie-offentlighed, der ofte kan synes brutal og beskyldes for at være overfladisk og optaget af »personfnidder«, men reelt skaffer befolkningen nødvendigt indblik i de vigtigste kriterier, vi i dag kan vælge vores politikere efter:
Deres ærlighed og ordholdenhed, deres medfølelse og evne til at håndtere vanskelige situationer. Hvis man ikke kan stole på dem, er det jo mindre væsentligt, hvad de siger.
