Tørklæder hindrer ikke integration
Koncentrat af lederen "Tørklædet i skolen" i Berlingske, 21. oktober 2003
Det betyder netop noget konkret. Den vigtigste nøgle er at kunne forstå og tale dansk. Den evne er nøglen til den næstvigtigste integrationsindsats, nemlig at man kommer ind på arbejdsmarkedet.(...)
Derudover handler integration om uddannelse, om almindelig accept af de samfærdselsregler, skrevne eller uskrevne, der gør det muligt for mange forskellige mennesker at leve civiliseret sammen på en begrænset plads, samt om at overholde landets love.
Dét er integration. Alt andet kommer i anden række, og noget at det, der indimellem nævnes eller antydes som "nødvendige" skridt for fremmede, hvis de vil "indpasses" i det danske samfund, er unødvendige eller direkte uværdige krav at stille til medmennesker.
Kravet om integration må således aldrig udarte til sindelagskontrol. Det er vigtigt at holde fast i, at forskelle i f.eks. livsstil, madvaner, religion eller påklædning naturligvis intet har at gøre med, om man fortjener en plads i det danske samfund.(...)
Tidligere indenrigsminister Karen Jespersens (S) forslag om at forbyde lærere i det danske skolesystem at bære tørklæde minder betænkeligt om et sådant forsøg på at opfinde integrationsproblemer, som ikke er reelle.
Dels fordi kvindelige, muslimske lærere med tørklæder ikke, endnu da, herhjemme er konstateret som et fænomen, endsige et problem. Dels fordi et forbud ville være en unødvendig overreaktion på noget, der godt kan ses som et religiøst symbol, men som samtidig, ret vigtigt, må siges at høre under individets frie valg.(...)
Tørklædet i sig selv - uanset hvor utiltalende et signal, det kan være om kvindens plads i samfundet - hindrer ikke integration.(...)
