S i vildrede

Koncentrat af lederen "S i vildrede" i Jyllands-Posten 1. juli 2003.

SOCIALDEMOKRATIET vil satse på at føre massive kampagner mod stigende ledighed i bestræbelserne på at genvinde regeringsmagten. Partiformand Mogens Lykketoft anser beskæftigelsen for at være det sikreste kort for oppositionen.

Belært af bitre erfaringer har han vurderet, at frontafkortning i den stadige kamp mod regeringen vil tjene hans og partiets interesse. Fravalgte temaer, som partiets folk må vige uden om, når de møder vælgerne, er især udlændingepolitikken, retspolitikken og den EU-politik, som partiledelsen desværre gennem årtier har opfattet som sandsynlig tabersag.

Forhåbentlig vender de internationale økonomiske konjunkturer på ny og genopretter beskæftigelsen. Socialdemokratiet sendes dermed i defensiven. Dets afmagt bliver endnu mere synlig, end den har været siden valget i efteråret 2001.

20. november led Socialdemokratiet et sviende nederlag, som ikke mindst skyldtes, at vælgerne rykkede til højre i indvandrer- og flygtningepolitikken, mens det store regeringsparti fremstod vaklende og dybt splittet.

I et år klæbede Poul Nyrup Rasmussen til magten i et på forhånd dødsdømt forsøg på at blive statsminister på ny, men det er næsten lige så svært at betragte den 57-årige Mogens Lykketoft som fremtidens mand.

Hertil kommer, at den tidligere justitsminister Frank Jensen, som er eneste kronprins i partiet, klarer sin opgave som politisk ordfører uden at overbevise nogen om eventuelle evner som partileder og regeringschef.

Frank Jensen fortjener dog ros for, at han tilsyneladende med sin forsigtige fremtræden er ude i en frigørelsesproces i forhold til sit politiske forbillede, Svend Auken. (...)

Men naturligvis er det svært at være Mogens Lykketoft, der kom til magten i partiet via venstrefløjen, men alligevel i et vist omfang har kunnet føre højrefløjens politik, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i synet på Irak-krigen og Dannmarks indsats i det krigsplagede land.

De utilfredse i partiet fører lav profil. Selv stridbare og egocentriske politikere som Ritt Bjerregaard og Svend Auken har lært at holde mund. Alle indser, at fortsat intern strid kun vil føre til yderligere stemmetab for partiet, som allerede i dag står til at tabe næste valg.

Forrige artikel Byg Femern-forbindelsen nu Næste artikel Lejelovens boligkaos