Poul Madsen: Troels Lund må allerede mandag igangsætte en exit-strategi fra regeringen

I Susanne Hegelunds nye portrætbog ’Livvagten’ foreslår Venstres grand old man Claus Hjort Frederiksen, at partiet sætter gang i et ’totalt lidenskabsløst analysearbejde’, hvor man samler en kreds af udefrakommende og beder dem om en kærlig opsang.

Et oplagt bud er, ifølge Hjort, mig: ’Det ville være super at få ham ind, så han kan komme med sin hjertelige mening om, hvad han synes, Venstre skal gøre’, siger han i et interview med Altinget.

Jeg tager gerne mod opfordringen, og mit første bud er, at Venstres nye formand Troels Lund Poulsen allerede mandag skal igangsætte arbejdet med en exit-strategi fra regeringen.

Venstre kan naturligvis ikke træde ud lige nu, det ville være en endnu større katastrofe end at blive.

Men Venstre kan heller ikke gå til valg sammen med Mette Frederiksen (S) for at fortsætte regeringen. Det vil udslette Venstres profil og bringe partiet endnu længere ned. For hvorfor skulle man stemme på Venstre, når det alligevel er Mette Fredriksen, der styrer løjerne? 

Regeringsdeltagelsen med Socialdemokratiet er en eksistentiel krise for Venstre. Et historisk fejlgreb, som nok så mange skattelettelser og CO2-afbødninger til landbruget ikke kan rette op på. Strategien og kommunikationen må ændres.

I vælgernes øjne er det lige nu uklart, hvem der har æren for skattelettelserne. De fleste hælder nok til Venstre, men havde Venstre som oppositionsparti gennemført skattelettelserne sammen med en socialdemokratisk ledet regering, ville det være meget tydeligere for befolkningen, hvad Venstres aftryk er.

{{toplink}}

Men det største problem for Venstre er, at skattelettelserne, som i måneder er blevet set som Venstres redning og afgørende regeringsaftryk, ikke mere er samme åbenlyst gode ide som dengang for et år siden, da skattelettelserne kom med i regeringsgrundlaget.

Hos mange er der opstået en tvivl: Er de der skattelettelser nu også den bedste løsning i en tid, hvor kommunerne sukker efter penge og er tvunget til at skære på børn, unge og ældre? Selv Venstre-borgmestre er skeptiske.

Min konklusion er, at skattelettelserne ikke kommer til at bringe Venstre ud af den negative spiral. Der skal andre og langt mere synlige tiltag til.

Venstre opfører sig som regeringens duks. Det må partiet droppe og gøre som Lars Løkke Rasmussen (M). Han har vist, at man godt både kan være i regering og opposition samtidig. Jeg tror nærmest, at Løkkes vælgere elsker det, og ser det som en af hans største styrker.

Men Løkke har heller ikke rigtig noget i klemme. Han har ikke, som Venstre, 125 års arv med i bagagen, hvor holdningen har varieret fra, at Socialdemokraterne ødelagde Danmark, til at de var fanden selv.

Derfor er det også helt skævt, at Ellemann har opført sig som den pæne dreng i klassen, altid loyal overfor regeringen, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Man kunne ind i mellem ligefrem få det indtryk, at han faktisk var en af Mette Frederiksens partikammerater.

{{toplink}}

Troels Lund Poulsen er nødt til at ændre attitude. For ham må det blive Venstre og endnu mere Venstre, før han overhovedet begynder at tænke på regeringen.

Venstre skal fortælle vælgerne, hvad det er, de har fået gennemført eller forhindret, og den helt oplagte lejlighed kommer, når landbruget pålægges en CO2-afgift.

Her er det ikke nok at sige, at ’vi var med’. Venstre må tydeliggøre, hvilken katastrofe det havde været for et af Danmarks største eksporterhverv, hvis Socialdemokraterne og Moderaterne havde gennemført en CO2-afgift sammen med venstrefløjen.

Kald det negativ campaigning eller illoyalt overfor regeringspartnerne. Jeg vil kalde det en livsnødvendig kant til de to regeringspartnere.

Og hvis Venstre skulle være i tvivl om, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen kunne finde på det samme, så må jeg bare minde om, hvordan Løkke under forrige valgkamp som Venstre formand solgte hele partiet, da han pludselig udgav en bog om at samarbejde med hovedfjenden Socialdemokratiet.  

{{toplink}}

Kommunikationsmæssigt er det forholdsvis nemt. Venstre skal blot spejle kommunikationen, i hvor utilfredse SF og Enhedslisten og sikkert også Radikale vil være med landbrugets CO2-afgift: Se hvad et af Danmarks største eksporterhverv var blevet ramt af, hvis Socialdemokraterne havde lavet CO2-afgift med venstrefløjen. Det havde lukket erhvervet. Vi har til gengæld for første gang indført en CO2-afgift for landbruget, som heldigvis blev balanceret og rimelig, så erhvervet kan fortsætte.

Helt overordnet skal Troels Lund Poulsen bare tilføje et nyt omkvæd til den melodi, Mette Frederiksen allerede har opfundet. 

Hun kaldte ved starten SVM-regeringen et ’arbejdsfællesskab’. Troels Lund må klart markere, når arbejdsfællesskabet fremlægger ting, som ikke er Venstres politik. Alle vil kunne forstå, at Venstre ikke kan stoppe alt, partiet ikke er enigt i. Det vil samtidig støbe fundamentet for, at Troels Lund Poulsen en dag pludselig kan sige: ’Nu er det blevet for meget’. 

Denne dag bør komme, når regeringsgrundlaget er gennemført, og det tager vel cirka to år. Det afgørende er, at Troels Lund ikke forpligter Venstre til nye fælles initiativer efter næste valg. 

Han skal gå til valg på at have rettet Danmark op så meget, som det nu er muligt med Socialdemokratiet. Nu er der brug for at, Venstre udvikler Danmark yderligere, og meningsforskellene er for store til, at det kan ske i en regering med Socialdemokratiet. 

Så vil Venstres bagland endelig kunne ånde lettet op og kende sit eget parti igen.