Politikernes lovgivningsansvar

Koncentrat af lederen "Politikerne må tage ansvaret selv" i Berlingske Tidende 5/4 2005.

Højesterets præsident har ret. Domstolene skal ikke gøre det grove arbejde for Folketinget

Det er blevet en bekvem praksis i dansk lovgivning at gennemføre nogle stramninger, for eksempel af udlændingelovgivningen, og så i øvrigt skrive ind i lovens bemærkninger, at paragrafferne naturligvis skal administreres i respekt for Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.(...)

Men det er Højesterets præsident blevet ganske træt af at skulle. »Det er Folketingets ansvar ikke at overlade domstolene ting, som havde været bedre tjent med en politisk beslutning,« sagde retspræsident Torben Melchior til Berlingske Tidende i går, og han henviste direkte til udlændingelovgivningen.(...)

Det er så op til domstolene at afgøre, om dette »kan« skal blive et »skal«. På den måde fraskriver politikerne sig ansvaret og overlader noget, der burde være en politisk afgørelse, til nogle dommere, som er uden politisk mandat. Samtidig svækker man retssikkerheden for dem, der kan blive udvist. Og man belaster domstolene med politikernes arbejde. Det er ikke holdbart.(...)

Det vil samtidig flytte diskussionen om menneskerettigheder væk fra domstolene og ind på Christiansborg, hvor den hører hjemme. Som professor Mads Bryde Andersen modigt har påpeget, så har der udviklet sig en tendens til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går ind og bedømmer større og større områder af medlemslandenes lovgivning. Den tendens bliver kun forstærket, når politikerne aktivt skubber ansvaret for menneskerettighedernes overholdelse over på domstolene.(...)

Forrige artikel Den dyrebare natur Næste artikel EU modstand vakler