Kommunerne tager ansvar for samfundsøkonomien
DEBAT: Det er svært at få puslespillet til at gå op, når kommunerne skal til at lægge budget for 2013. Ikke desto mindre er det en udfordring, som både kan og skal løses, skriver dagens debattør Erik Nielsen, formand for KL.
Af Erik Nielsen (S),
Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Rødovre.
I disse uger er medlemmer af byråd og kommunalbestyrelser over hele landet travlt beskæftiget med at lægge budget for 2013. Det er ikke nogen nem øvelse, for økonomien er stram. Alligevel tror jeg på, at vi kommer i land og overholder økonomiaftalen, som KL i juni indgik med regeringen. Og jeg har en del at have min optimisme i.
I de senere år har kommunerne nemlig ydet et markant bidrag til at genoprette Danmarks økonomi oven på finanskrisen. Fra 2009-2011 er de kommunale serviceudgifter faldet med over 11 mia. kroner. Det har medført, at kommunerne på tre år har reduceret antallet af medarbejdere med næsten 30.000 fuldtidsansatte.
Torsdag 30. august var alle borgmestre samlet for at drøfte den allerførste prognose for budgettet næste år. Mødet var første skridt i den samarbejdsproces, som kommunerne har udviklet omkring budgetlægningen. Alle 98 kommuner deltager i en dialog frem mod budgetvedtagelsen i oktober, hvor budgetterne løbende korrigeres under indtryk af landsprognosen. Det sikrer, at de indgåede aftaler med regeringen kan overholdes.
Lavere serviceudgifter
Netop nu viser et øjebliksbillede, at kommunerne i 2013 planlægger endnu lavere serviceudgifter, end der var lagt op til i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Niveauet tegner til at ligge 1,5 mia. kroner under vores aftale med regeringen.
Det afspejler, at kommunerne lægger forsigtige budgetter, fordi vi ikke ønsker at blive ramt af sanktioner, hvis vi overskrider den aftale ramme. Og måske virker sanktionerne lidt for godt? Det er i hvert fald ikke mit indtryk, at nogen i regeringen har ønsket, at serviceudgifterne til næste år skal sænkes under det aftalte niveau.
Stort anlægsbehovPå anlægsområdet har vi pt. den modsatte udfordring. Lige nu er der planlagt investeringer for 2,5 mia. kroner mere end det loft, som var en konsekvens af aftalen mellem regeringen og KL. Det skyldes, at der i mange kommuner er et stort anlægsbehov – både i vores velfærdsinstitutioner, for eksempel skoler og daginstitutioner, og i forhold til vores infrastruktur, for eksempel vejvedligeholdelse.
De sidste ti år har de årlige anlægsudgifter ligget på omkring 17 -20 milliarder. Loftet på 15,5 mia. kroner til næste år reducerer anlæggene med næsten en fjerdedel i forhold til i år, og det kan mærkes.
Men en aftale er en aftale, og alle landets borgmestre har givet hinanden håndslag på i fællesskab at arbejde for, at vi kommer helt i mål, også på anlægssiden.
Også i forhold til de kommunale skatter mangler vi på nuværende tidspunkt at ramme skiven. Men det er en udfordring, som både kan og skal løses, så vi undgår, at alle kommuner rammes af statslige sanktioner.
DF: Carsten Hansens "Låsby-plan" er uholdbar
