Kommunerne er økonomiske duksedrenge

Af Roger Buch 
Forskningschef i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus.

Kommunerne er langt bedre end staten til at styre deres økonomi. Denne konklusion står i diametral modsætning til den politiske debat og mediernes behandling af kommunalpolitik.

Lyttes der til skiftende indenrigs- og finansministre, tegnes der nemlig et billede af, at kommuner er ustyrlige og økonomisk uansvarlige – kommunerne beskrives som nogen, der er svære at få til at overholde aftaler, og som der hele tiden skal holdes øje med. Sandheden er nærmest den omvendte: Kommuner styrer deres økonomi med millimeter-præcision, og kommunalpolitikerne er økonomisk langt mere ansvarlige end folketingspolitikerne.

Kommuner uden gæld
Tag eksempelvis gælden. Kommunerne har stort set ingen gæld. Den samlede langfristede gæld i landets kommuner er i gennemsnit mindre end en mia. kroner pr. kommune – i alt blot 82 mia. kroner. Det er altså den gæld, kommunerne siden tidernes morgen har fået opbygget – til sammenligning låner regeringen i øjeblikket 30-70 mia. kroner om året for at få statens økonomi til at hænge sammen, og statsgælden passerer om kort tid 500 mia. kroner.

Ses der tilbage på de seneste 40 års danmarkshistorie, så har skiftende regeringer, fra 1970’erne, 1980’erne og det meste af 1990’erne, opbygget en statsgæld, som det så har taget de næste regeringer 15 år at få tilbagebetalt. Kommunerne har i hele perioden ingen gæld af betydning.

Kommunernes finanspagt
Tag eksempelvis budgetterne. De enkelte kommuners budgetter skal altid være i balance – indtægter og udgifter skal populært sagt mindst ende i et samlet nul. Hvis en kommune i løbet af året opdager, at der er ubalance, så skal budgetterne genåbnes, og der skal findes besparelser, så der ved årets udgang er balance.

Helt anderledes er det i staten, hvor der med vedtagelsen af dansk deltagelse i EU’s finanspagt i maj 2012 for første gang blev lagt begrænsninger på folketingspolitikernes mulighed for at køre staten med underskud. Finanspagten indeholder en generel regel om, at staterne ikke må have budgetunderskud, som er større end tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). Danmark har i de seneste år haft statsunderskud på 2-2½ procent af BNP. Kommunerne har i virkeligheden altid været underlagt en finanspagt, hvor kravet er, at der slet ikke må være underskud på budgetterne.

Hvordan går det så med statens budget?
Som det ses i tabellen, ramte den økonomiske krise staten hårdt, og statsbudgettet gik fra plus på mere end 50 mia. kroner til minus af næsten samme størrelse. Kommunerne blev også ramt af krisen og reagerede straks ved at nedbringe antallet af ansatte. Der er i det senere år forsvundet omkring 30.000 fuldtidsstillinger i kommunerne, mens staten øgede antallet af ansatte indtil 2010, hvorefter antallet af statsansatte har ligget konstant. Først i 2012 har staten startet en reduktion i antallet af ansatte. 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AkaOvNfPmW9VdDRFOVl3OUstTm1JZE91QmVRUDZXelE&transpose=0&headers=1&range=A1%3AG3&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"useFormatFromData":true,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"booleanRole":"certainty","showRowNumber":false,"animation":{"duration":0},"page":"disable","hAxis":{"useFormatFromData":true,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},"width":450,"height":94},"state":{},"chartType":"Table","chartName":"Diagram1"} </script>Kilde: Finans- og økonomiministeriets budgetoversigter og økonomiske redegørelser

Statens budget er både spændende og uhyggeligt at følge: I december 2011 regnede Finansministeriet med et underskud i 2012 på 101 mia. kroner, og i maj 2012 blev underskuddet vurderet til blot 70 mia. kroner. Det samme skete med 2011-budgettet, hvor man regnede med minus på godt 70 mia. kroner, men endte på cirka det halve.

Selvfølgelig lever vi i turbulente, globaliserede tider, men det kan undre, at udsvingene kan være så store. Det uhyggelige element kommer også, når der tænkes fremadrettet. De seneste to år i dansk politik har været ekstremt fokuserede på 2020-problemerne. Hvilken tiltro kan borgerne have til disse planer, når en prognose blot et halvt år frem kan flytte sig plus/minus 50 procent? Måske skulle ministre og folketingspolitikere tage på studietur hos de økonomiske duksedrenge i kommunerne og lære noget om budgetdisciplin, at undgå gæld og at lave prognoser, der holder.

debat@altinget.dk