Kamp for at bevare monopol
Koncentrat af lederen "Bange dyrtidsfond" i Berlingske, 20. okotober 2003
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, har startet en kampagne for at fastholde sit monopol på at administrere de milliarder af kroner, som staten i sin tid indbetalte som kompensation for konfiskerede dyrtidsportioner.
(...) Nu har regeringen fået den fortræffelige idé, at den enkelte kontohaver i Dyrtidsfonden selv må bestemme, om pengene fortsat skal blive stående eller eventuelt flyttes til en anden administrator.
Den slags individualisme passer ikke centralisterne i fagbevægelsen. (...)
Derfor har fondsledelsen været i gang med at kapre lobbyister, som kan fortælle politikerne, hvor uundværlig dyrtidsfonden er, og hvor dygtigt pengene forvaltes.
Rent faktisk har LD præsteret udmærkede afkast. Men kampagnen for Dyrtidsfondens uundværlighed kører underligt nok ikke på det store afkast, men på noget helt andet, nemlig at fonden har opbygget en særlig ekspertise, når det gælder unoterede aktier. Dermed skulle LD være en uundværlig fødselshjælper for nye virksomheder.
I så fald kan det undre, at fonden kun har fem pct. af aktiverne placeret i unoterede aktier. Da opgaven i øvrigt ikke er at yde indirekte fondsstøtte til nye virksomheder, må det antages, at der kun investeres i lovende projekter, og for den slags er der masser af risikovillige kroner at hente også uden for Dyrtidsfonden. Dyrtidsfonden har ingen grund til at være bange for frit valg, hvis bare indskyderne kan se, at pengene er bedre anbragt i LD end andre steder. Desuden er det en kendsgerning, at LD er under afvikling med sidste udbetaling i 2033. Undervejs må man nødvendigvis skille sig af med de unoterede aktier. Hvad siger fondslobbyisterne til det?
