Kærlighedsvisum

Koncentrat af lederen "Kærlighedsvisum - Bertel Haarder prøver at stoppe huller" i Politiken 24. juni 2003.

AMORE ... AMORE. To unge mennesker forelsker sig. Den ene er fra Prag, den anden er dansker. Efter nogle år i udlandet vil parret hjem til Danmark og gifte sig. Men det må de bare ikke. (...)

Regeringen vil give danske statsborgere med partnere fra USA, Canada og Japan mulighed for at bo sammen i Danmark ved at lave aftaler om 'working holidays' på linje med de aftaler, Danmark har i øjeblikket med de pæne hvide lande, New Zealand og Australien.

Det giver unge mellem 18 og 30 år mulighed for at arbejde i Danmark i et års tid og dermed måske øge chancen for, at parret kan honorere kravet om størst tilknytning til Danmark, så opholdstilladelsen kan komme i land. (...)

BERTEL HAARDER vil bevare hullet til baglommen - det vil sige, at han stadig ikke synes, at russere, tjekker, polakker, palæstinensere og folk fra Øvre Volta hører hjemme i kongeriget. Det kærlighedsvisum, han har arvet fra de radikale - som dog tog sig sammen og foreslog et helt farveblindt visum - er en diskrimination af de grove. Nu siger Haarder højt, hvad han hidtil kun har mumlet: Det er kun kærester fra velhavende, vestlige og veluddannede lande, vi ønsker herhjemme. Det er den diskrimination, danskerne lever med og åbenbart lever godt med, fordi den kun rammer de få.

Det er et af demokratiets vigtigste formål at afskaffe ordninger, som uretfærdigt rammer de få, alene for at beskytte de mange. Selv om private foreninger, som Ægteskab uden Grænser, hjælper de udstødte, er det en uanstændighed, at statens love direkte opfordrer til diskrimination. Pia Kjærsgaard kommer med racistiske udtalelser. Men Bertel Haarder diskriminerer. Sådan er det, og den situation lever De med.

Forrige artikel Det offentlige snød fru Hansen Næste artikel Skinmanøvre om social arv