Højskolernes krise skal ikke løses med tilskud

Koncentrat af lederen "Højskolernes krise skal ikke løses med tilskud" i Berlingske Tidende 21/3 2005.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser i Højskolebladet blankt at øge tilskuddet til højskolerne. Og det er en god og rigtig udmelding. Når det har været nødvendigt for Haarder at rykke ud med sin afvisning, så skyldes det, at partifællen Leif Mikkelsen under valgkampen stillede i udsigt, at højskolerne kunne regne med øget støtte, hvis de satsede på kompetencegivende undervisning.(...)

Højskolerne nævnes ikke specifikt i det forpligtende regeringsgrundlag, men alle ved, at der bliver færre og færre elever i de ca. 80 højskoler, der er tilbage. Vejen ud af krisen er imidlertid ikke at skrue tilskuddene i vejret. Og højskolerne skal heller ikke konkurrere med andre uddannelsesinstitutioner om at tilbyde kompetencegivende undervisning med eksamener. Højskolerne har en glorværdig fortid. Fremtiden må afhænge af, om tilstrækkeligt mange tiltrækkes af kursustilbuddene. Et fundament af højere tilskud er ikke værd at bygge en fremtid på.

Forrige artikel De ulønnedes løn Næste artikel Spænd ben for hashhandelen