De ulønnedes løn

Koncentrat af lederen "De ulønnedes løn" i Jyllandsposten 21/3 2005.

DEN BEDSTE belønning til en frivillig og ulønnet idrætsleder er at se foreningslivet blomstre med øget tilgang af især unge aktive.

Med et par millioner aktive og næsten en halv million danskere engageret i idrættens foreningsarbejde som enten ledere, trænere eller hjælpere er idrætten uden sammenligning landets største folkelige bevægelse. Bekræftelsen kom forleden med offentliggørelsen af undersøgelsen om »Foreningsidrættens vilkår i Danmark«, der godt nok er bestilt af DIF og DGI i samarbejde, men udført af et professionelt analyseinstitut.

Med en tilsvarende undersøgelse lavet for 20 år siden som sammenligningsgrundlag bekræfter resultatet af den nye undersøgelse breddeidrættens daglige problemstilling: Besværet med at rekruttere kvalificerede ledere i tilstrækkeligt antal.

Problemet er negativt selvforstærkende, fordi for få og for ringe ledere giver især de helt unge aktive en dårligere oplevelse. De falder måske fra og kan dermed ikke trække forældrene med som nye ledere.

Undersøgelsen gør i øvrigt op med en myte om, at de frivillige idrætsorganisationer trækker stadig flere tilskudspenge ud af de offentlige kasser. (...)

På baggrund af den nye undersøgelse kan man kun opfordre regeringen til at få gennemført de planer om forbedrede forhold og administrative lettelser, der blev skrevet ind i regeringsgrundlaget. (...)

Forrige artikel Faren for mistanke Næste artikel Højskolernes krise skal ikke løses med tilskud