Fogh alene i verden
Koncentrat af lederen "Fogh alene i verden" i B.T. 14. december 2004.
Weekenden tilbragte han som overset biperson ved det sammenbrudte EU-topmøde i Rom.
Han kan ikke have undgået at drømme sig tilbage til de glade dage for et år siden, da MR. EUROPA blev tiljublet fra alle sider mens topmødet i København bragte et historisk resultat i hus: Europas historiske skel helet, og EU udvidet.
En ren Fogh-triumf. Valgsejren i november 2001 var historisk og med imponerende effektivitet fik Fogh på 100 dage GENNEMFØRT SIT VALGPROGRAM. Alliancen med Dansk Folkeparti viste sig stabil og funktionel. Fogh og Kjærsgaard vedtog en stram udlædingepolitik, befolkningen godtog den, 70 pct. var enige. (...)
Men 2003 har været et anderledes problematisk år for Fogh. Modvinden startede med IRAK-KRIGEN, hvor Fogh tog en dristig og kontroversiel beslutning, der især kostede kvindelige vælgere. (...)
Men endnu værre var det nok at konjunkturen dalede. Virksomhedslukninger og fyringer blev almindelige. Dansk økonomis vækst gik helt i stå. Ikke specielt på grund af regeringen - men som en stærk kontrast til de økonomisk gyldne år med Nyrup, hvor arbejdsløsheden raslede ned. (...)
Fogh har vundet ved at alliere sig med de gamle socialdemokratiske kernevælgere, som han garanterede FORTSAT VELFÆRD OG STRAM UDLÆNDINGEPOLITIK. Han har som moderne politiker tegnet kontrakt med det nye flertal af vælgere - og beholdt den.
Nyrup tabte fordi de radikale pressede ham til at stramme i velfærd, sænkede skatten for de velhavende og afvise effektive stramninger i udlændingepolitikken.
Nu har Fogh og Kjærsgaard leveret varen. Udlændingepolitikken er strammet og selv Lykketoft lover nu at stramningerne bliver fastholdt. Men vælgerne er flygtigere end nogensinde.
Og når Fogh ikke vil ændre velfærdssystemet, hvorfor skulle de toneangivende borgerlige så holde ved ham? De radikale er meget mere aggressive kritikere af velfærdssystemet. Og mange borgerlige føler uro ved Foghs alliance med Kjærsgaard.
