Fodbold fremmer integrationen
Koncentrat af lederen "Skyd til!" i Helse, familiens lægemagasin på nettet, nr. 4, 2005.
Det generte fuldstændig henrykte smil fortæller det hele. Da Helses fotograf skulle forsøge at få et billede af Jasmin, 13 år, fra Syrien, var det ikke uden sværdslag. Den etniske pige med det lyse hovedtørklæde og fodboldstøvlerne snurret solidt rundt om nakken var ikke sådan lige at få fanget ind i et billede. Hun ønskede nærmest at krybe ned under den forårskolde fodboldbane af bare skræk. At komme på Helses forside lå langt fra hende og hendes syriske families vildeste forestillinger.
Piger i Syrien spiller ikke fodbold. Det er rent tabu. Og at se en etnisk pige suse rundt med flagrende hovedtørklæde og mudrede fodboldstøvler i Danmark er også noget af et særsyn.
Netop derfor er det så fint, når grænser overskrides. Det er i hvert fald en af de veje, en god integration kan lykkes på.
For Jasmin (læs artiklen »Integration og idræt«) blev det en sejr, da hendes inderste drøm gik i opfyldelse.
Hun opnåede ikke blot at få lov til at leve sin yndlingshobby ud, men også at komme ud blandt jævnaldrende danske kammerater og føle sig på lige fod med dem. Her er tale om en succes historie om god integration. Netop ved at møde unge i samme aldersgruppe og dyrke noget aktivt sammen med dem, får man nedbrudt en række barrierer og tabuer.
I Danmark er der en lang række gode initiativer, der fremmer integrationen. Sådan bør det naturligvis være.(...)
Solstrålehistorien om Jasmin er god at berette. Men man må ikke glemme, at vi i Danmark langt fra altid kan prise os stolte over den måde, vi behandler vores flygtninge på.
Mareridt og traumer er en del af hverdagen for ikke mindre end 20-30 pct. af de fremmede, som kommer hertil. Nogle er så psykisk belastede af frygt for at blive smidt ud af landet, at de truer med selvmord og af og til når at gennemføre det. Andre igen ser med rædsel på et forestående job eller en arbejdssituation, de bliver tilbudt men ikke kan overskue.
Netop derfor og af mange andre grunde er det vigtigt, at ikke blot de offentlige myndigheder, men at vi også hver især gør en ekstra indsats for, at fremmede som Jasmin føler sig velkomne og kan glæde sig over at kunne være med i noget, som både er udviklende, sjovt og ikke mindst giver mod til at komme videre i livet.
»Skyd til! I net med den. Sådan. Godt, Jasmin«, råber hendes træner. Lad os andre også juble med.(...)
