Fjollede men harmløse EU-symboler

SFs gruppeformand går i rette med Dansk Folkeparti og JuniBevægelsen, der efter Aage Frandsens mening overfortolker betydningen af den nye EU-forfatnings fjollede men harmløse symboler.

I den kommende EU-forfatningstraktat er der også en artikel om EUs symboler. De er nye som traktatbestemmelse. Det er noget ret ligegyldigt noget, men der er ikke tvivl om, at de i debatten frem til folkeafstemningen kan komme til at spille en endda stor rolle.

Et af symbolerne er EUs flag. Det er som bekendt blåt med tolv stjerner. Det er ikke nyt, men i en annonce fra Dansk Folkeparti »dit land dit valg - endnu..!«, bliver det til »Det blå flag med gule stjerner bliver officielt statsflag«.

Flaget er oprindelig Europarådets flag og er fra 1955. Så uanset, at det nu kommer til at stå i traktaten, ændrer det ikke ved, hvad vi allerede kender. Det blå flag er en slags Europa-flag. Ikke noget statsflag, fordi det ville forudsætte, at EU er en stat. Dannebrog vil forsat være Danmarks flag - statsflaget om man vil.

Ode til Glæden
Et andet symbol er Ode til Glæden i Beethovens 9. symfoni, der skal være »Unionens hymne«. Det forekommer en smule fjollet og ligegyldigt.

Men det er ikke nyt, at de pågældende strofer anvendes i slige sammenhæng, idet Europarådet for snart 20 år siden besluttede, at det skulle være Europas hymne. I Dansk Folkepartis annonce bliver det til »Den tyske sang, »Ode an die Freude,« bliver officiel nationalmelodi«.

Det er noget af en overdrivelse. Hvert land vil selvfølgelig fortsat have en nationalmelodi. Vi har »Det er et yndigt land.« Andre lande har andre nationalsange. Disse sange vil fortsat kunne synges, når der er landskampe eller lignende store nationale begivenheder.

EU-helligdag
Et tredje symbol er, at »9. maj fejres overalt i Unionen som Europa-dag«. Det bliver i JuniBevægelsens pjece, »EU-forfatning over Danmarks Grundlov?« til, at der skal være »ens helligdag, hvor man fejrer EU«.

Selv om det i traktaten står, at 9. maj skal være Europa-dag, betyder det ikke, at dagen derfor automatisk er helligdag eller blot fridag. Det fastlægges i lukkeloven. Vi har allerede en FN-dag, den 24. oktober, som markeres forskellige steder. På samme måde vil Europa-dagen kunne markeres af dem, der har lyst til det. Men en helligdag bliver det ikke.

Fjollet men harmløst
Derfor er disse EU-symboler harmløse, men det virker lidt fjollet, at de nævnes i forfatningstraktaten. Men for nogen af dem, der allerede har besluttet at sige nej til forfatningstraktaten, vil symbolerne, som det allerede ses, være anledning til at fremføre påstanden om, at EU bliver en ny stat med flag, nationalmelodi og helligdag.

Ikke noget stærkt argument, men der er som bekendt ikke altid lige frem proportionalitet mellem argumenternes styrke, og hvor meget de fremføres.

Forrige artikel S-splid om tørklædeforbud Næste artikel Galleristøtte - gavner den kunsten?