Vive-forskere om konfliktramte familier: Systemerne taler for dårligt sammen

Da Familieretshuset afløste Statsforvaltningen i 2019, var de vigtigste mål bedre børnetrivsel og -inddragelse og et mere skræddersyet og sammenhængende tilbud til familierne.

Dette skulle hjælpe forældre uden sociale problemer i familien til bedre at håndtere deres konflikter ved hjælp af rådgivningstilbud og mægling i Familieretshuset, mens familier med sociale problemer skulle udredes i Familieretshuset og derefter have en afgørelse hos domstolene.

Vive har fulgt den familieretlige reform, siden den blev implementeret i 2019. I den tid, der er gået siden da, har Familieretshuset imødekommet mange af de politiske krav, der var til reformen:

Organisationen er omlagt fra at være overvejende juridisk til at være overvejende børnesagkyndig med fokus på udredning og mægling. Man har oprettet en særlig børneenhed til at varetage børns behov for beskyttelse og inddragelse.

Man har etableret et screeningssystem, der sorterer sagerne i "gule sager" uden risici og risikofyldte "røde sager". Man indhenter i højere grad oplysninger fra eksempelvise kommuner, skoler og daginstitutioner til at belyse sagerne. Og man har arbejdet mod et mere systematisk samarbejde mellem Familieretshuset og domstolene i de røde sager.

Systemerne taler dårligt sammen

I dag tyder Vives foreløbige undersøgelser på fremskridt i forhold til inddragelsen af børn i de familieretlige sager, hvilket viser sig ved en høj grad af tilfredshed med børneinddragelsen blandt børnene og en stigende tilfredshed hos forældrene.

Undersøgelserne viser dog også, at mange forældre ikke oplever en god sammenhæng mellem de myndigheder, de er i kontakt med, og heller ikke oplever forbedringer i deres forældresamarbejde og hverdagsliv.

Vives foreløbige resultater er en del af en større evaluering, som er klar i slutningen af 2024. Her kommer medarbejdere, forældre og børn med deres bud på, hvad der fungerer godt og skidt, og det er så Vives opgave at binde disse udsagn sammen med data fra spørgeskemaer og administrative registre fra hele perioden 2019-2023.

Nogle forklaringer på forældrenes manglende tilfredshed med det familieretlige system begynder dog allerede at tegne sig: Familier med familieretlige konflikter har gennemsnitligt relativt mange sociale vanskeligheder, som kan spænde ben for et godt samarbejde og nære de indbyrdes konflikter.

Derfor har langt flere familier end forventet "røde sager", der først skal igennem et udredningsforløb i Familieretshuset og derefter videre til familieretterne for at få en afgørelse. De problemer med ventetider, der først har været i Familieretshuset og siden ved retterne, har særlig betydning for disse familier, der kan ende med langstrakte forløb, fordi systemerne ikke taler godt nok sammen.

Stadig langt til mål

Desuden ser vi, at cirka halvdelen af de familier, der henvender sig til Familieretshuset, først kommer flere år efter deres samlivsbrud.

På det tidspunkt kan de helt have opgivet at nå frem til et godt forældresamarbejde. Derfor kan det være svært for dem at drage nytte af Familieretshusets tilbud om mægling og rådgivning.

Endelig må man ikke glemme, at de familieretlige sager er tvister mellem to uenige parter, der ofte ikke vil være lige tilfredse med de afgørelser, der træffes. Den forælder, der ikke fik medhold i sagen, vil som regel være mere kritisk over for det familieretlige system, end den der fik medhold.

Oprettelsen af Familieretshuset har således forbedret ting på nogle parametre, men der er et stykke vej endnu. Vive kan med evalueringen, der er klar til næste år, komme tættere på, hvor knasterne især befinder sig.

{{toplink}}

debat@altinget.dk