Socialpædagoger: Faglighed og specialisering kan fastholde pædagoger i faget

For de fleste står det allerede klart, at der er rekrutteringsproblemer på de store velfærdsområder. Men de færreste ved, at udfordringerne vokser tilsvarende på det sociale område.

Fælles for de børn og unge, der anbringes på døgninstitutioner og opholdssteder, er, at de har massive og komplekse handicap eller psykosociale problemstillinger. Det er derfor afgørende for deres trivsel og udvikling, at de mødes af voksne med socialpædagogiske faglighed og specialiseret viden. Og det er desværre blevet sværere.

Tal viser, at rekruttering til hver fjerde socialpædagogstilling er forgæves. Samtidig viser andre tal, at det på socialpædagogiske anbringelsessteder nu kun er godt halvdelen af medarbejderne, der har en socialpædagogisk uddannelse. Og andelen af ufaglærte stiger stødt.

Det svækker kvaliteten i indsatsen, og i sidste ende har det betydning for de muligheder udsatte børn og unge og børn og unge med handicap får i livet.

En undersøgelse fra Rambøll fra 2021 viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem anbragte børn og unges trivsel og skolegang og andelen af socialpædagoger i kommunen. Samtidig viser undersøgelsen, at hele 37 procent af personalet på tilbuddene ikke har en relevant uddannelse. Den andel er steget fra 31 procent for blot fem år siden.

Der er brug for nye strategier. Der er historisk lav ledighed blandt pædagoger, så vi må sikre, at der uddannes flere socialpædagoger - og så må vi sikre, at de socialpædagoger, der allerede er på arbejdsmarkedet, ikke vælger anbringelsesstederne fra. 

Kommuner og regioner skal tilvægle merituddannelsen
Beregninger fra AE viser, at det er muligt at hæve andelen af socialpædagoger med 10 procentpoint over otte år for ret beskedne midler ved at tilbyde meritpædagoguddannelsen til de ufaglærte, der arbejder på området.

Medlemsundersøgelser fra Socialpædagogerne viser samtidig, at både ledere og ufaglærte i vid udstrækning er positive over for denne løsning.

For at det skal batte, er det afgørende, at kommunerne og regionerne aktivt tilvælger ordningen - som for eksempel i Aarhus, hvor byrådet har afsat midler på budgettet til merituddannelse af ufaglærte medarbejdere på kommunens botilbud for voksne.

Eller endnu bedre hvis Christiansborg tog ansvaret og holdt kommunerne helt fri for udgifter. AE's analyse viser, at det vil være en løsning, der vil øge arbejdsudbuddet og derfor på den lidt længere bane giver overskud i de offentlige kasser. 

Ret til specialisering

Et andet vigtigt greb er at rette fokus mod selve uddannelsen til socialpædagog. Evalueringen af pædagoguddannelsen viser, at der er store problemer med kvaliteten i den social- og specialpædagogiske specialisering.

Både kommuner, ledere og nyuddannede peger på, at uddannelsen ikke klæder godt nok på til de opgaver, der venter på det sociale område. Resultatet er, at mange får et reelt praksischok og omkring 20 procent af de nyuddannede forlader området allerede indenfor de to første år. 

Evalueringen bør derfor følges op med en markant styrkelse af specialiseringen på uddannelsen, bedre sammenhæng mellem teori og praktikforløb og indførelse af en specialiseringsret for de optagne, så man er sikker på at få den specialisering, man ønsker sig. Det sidste vil i sig selv kunne øge optaget og mindske frafaldet på uddannelsen.   

Bedre, fagligt arbejdsmiljø

Som et sidste greb bør det ses mere seriøst på forholdene på de enkelte arbejdspladser.

Generelt oplever socialpædagoger en stor meningsfuldhed og faglig stolthed i deres arbejde. Men arbejdsbetingede ulykker i form af vold og trusler, stress og arbejdsskader som følge af hård fysisk belastning er stadig alt for udbredt.

Med stærkere faglige miljøer og bedre arbejdsforhold øges lysten og viljen til at blive lidt længere på arbejdspladsen eller tilvælge fuldtid frem for deltid.   

{{toplink}}

debat@altinget.dk