Københavns Professionshøjskole: Løft kvaliteten – send pædagogisk personale uden uddannelse på skolebænken
Både børn, voksne og unge møder alt for lidt uddannet personale i de pædagogiske tilbud. Pædagogisk personale uden uddannelse bør efteruddannes, så vi sikrer, at borgere i alle aldre bliver mødt af en høj pædagogisk kvalitet, skriver Rasmus Kjær og Henrik Vinther Odgaard.
Af Rasmus Kjær og Henrik Vinther Odgaard
Videreuddannelsesleder og vicedirektør, Københavns Professionshøjskole
Unge og voksne i pædagogiske tilbud fortjener at blive mødt af dygtige, uddannede mennesker, der er i stand til at skabe attraktive miljøer og inkluderende fællesskaber. Desværre skriger det pædagogiske område på kvalificeret arbejdskraft. Det går udover de mest udsatte unge og voksne.
Der er udover en langsigtet plan om at få uddannet flere pædagoger, behov for her og nu at opkvalificere eksisterende medarbejdere med pædagogisk efteruddannelse.
Rekruttering af flere pædagogstuderende er et fremtidssikrende element, mens efteruddannelse af nuværende pædagogisk personale efter kort tid vil skabe værdi for mange børn og unge.
Sårbare mødes af uuddannet personale
Behovet er til at tage og føle på, for reelt møder børn og unge i den pædagogiske verden mange uuddannede pædagoger i deres hverdag.
Når et barn eksempel anbringes på en døginstitution har hele 57 procent af barnets voksne kontakter ikke nogen uddannelse som socialpædagog. Hele 26 procent er slet ikke uddannet overhovedet.
For voksne, der grundet sindslidelser eller udviklingshandicap, placeres på et botilbud, er 47 procent af personalet ikke uddannede socialpædagoger, mens 22 procent slet ingen uddannelse har.
Det er skræmmende, at de unge og voksne, som har behov for ekstraordinær pædagogisk omsorg, kun er garanteret dette gennem lovgivning og struktur, men ikke gennem pædagogisk uddannede mennesker. Hvis alle uden uddannelse i feltet nu og her startede på for eksempel en akademiuddannelse i socialpædagogik, ville det modul for modul skabe positiv effekt for det socialpædagogiske område.
På det ungdomspædagogiske område er billedet ikke mindre dystert. Også her er der for mange uden uddannelse. Samtidig fravælger unge i bekymrende grad klub- og fritidstilbuddene til fordel for online gaming, SoMe og andre ikke-institutionelle aktivitetstilbud.
Skal tilbydes opstart på en akademiuddannelse
Det går ofte udover de mest marginaliserede unge, som hindres i at være en del af afgørende identitetsopbyggende fællesskaber.
Også her skal vi gøre en indsats for et pædagogisk kompetenceløft, der kan være med til at gøre klub- og fritidsområdet relevant og uomgængeligt for unges opvækst. For eksempel ved at eksisterende ikke uddannet pædagogisk personale bliver tilbudt opstart på en akademiuddannelse i ungdomspædagogik.
De pædagogiske akademiuddannelser er interessante at investere strategisk i, fordi akademiuddannelser som åbne efteruddannelser er tilgængelige, mens folk er i arbejde og gør en forskel. Fordelen ved akademiuddannelser er også, at man kan blive optaget på en akademiuddannelse uden at have en videregående uddannelse i forvejen.
Ufaglærte og faglærte kan så søge omstillingsfonden om op til 10.000 kroner årligt til efteruddannelse, hvilket gør det økonomisk farbart for både den enkelte og institutionerne.
Efteruddannelse for ikke-uddannet personale vil, sammen med en langsigtet plan om at uddanne flere pædagoger, være nødvendigt for at skabe kvalitet, attraktion og tryghed i landets pædagogiske tilbud for unge og voksne.
Tænketank: Danmark står alene om ikke at værdisætte lykke og livskvalitet
FOLA: Måske skal flere dumpe pædagoguddannelsen, så vi får de bedste pædagoger til vores børn
