Joannahuset: Større fokus på børns rettigheder krænker ikke menneskerettigheder
DEBAT: Børn og unge kommer ofte i klemme i et system, der ikke har nok fokus på deres rettigheder. Det skal vi rette op på med Barnets Lov, skriver Jette Wilhelmsen.
Af Jette Wilhelmsen
Leder af Joannahuset
I udspillet er der lagt op til et større fokus på inddragelse af børn i egen sag, samt et større fokus på børns rettigheder.
Ifølge Liesanth konflikter dette med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der står, at enhver har ret til respekt for familielivet. Liesanth frygter, at et øget fokus på børns rettigheder vil fjerne fokus fra den enorme betydning af familien som enhed.
I Joannahuset oplever vi, hvordan børn og unge kommer i klemme i et system, der ikke i høj nok grad inddrager barnets perspektiv og rettigheder.
Et nødvendigt tiltag
Selvfølgelig har familien en enorm betydning for børns trivsel og udvikling, og netop derfor er det vigtigt at have fokus på børnenes rettigheder, når der ikke er ressourcer i familien til at varetage barnets behov.
Læser man stk. 2 i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Liesanth har valgt at udelade, har den offentlige myndighed ret til at gøre indgreb i respekten for familielivet, hvis det er ”for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed”.
Yderligere fremgår det i den danske servicelov, at det ikke blot er den offentlige myndigheds ret, men også pligt at ”sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, blandt andet ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk”.
Så når der i det kommende udspil til Barnets Lov bliver lagt op til større inddragelse og fokus på børns rettigheder, er det ikke et udtryk for en krænkelse af Menneskerettighedskonventionen. Det er tværtimod et nødvendigt tiltag for at kunne leve op til de forpligtelser, vi som nation har overfor vores udsatte børn og unge.
Bliver ikke hørt i egen sag
I Joannahuset møder vi dagligt de udsatte børn og unge, der ikke trives i deres familie på grund af forskellige former for vold, misbrug eller psykisk ustabilitet hos forældrene.
De føler ikke, at de bliver hørt i et system, der i for høj grad har fokus på forældrenes perspektiv og rettigheder. Mange af de børn og unge, som vi møder i Joannahuset, har i lang tid boet på gaden eller på sofaer rundt omkring hos venner og bekendte, og de har et ønske om at blive anbragt uden for hjemmet.
Børnene oplever desværre ofte, at de ikke bliver hørt i deres egen sag, og at det er vanskeligt at få deres sag behandlet af kommunen. Fælles for alle de børn og unge vi møder er, at de har været udsat for alvorlige omsorgssvigt ofte over en lang periode, og at de ikke føler sig trygge i deres hjem.
Når alvorligt omsorgssvigtede børn og unge oplever, at det er svært at få kommunen til at reagere, når børnene selv rækker ud efter hjælp, er det mildt sagt en fordrejning af virkeligheden, når Liesanth antyder, at man som en normal fungerende familie skal frygte for, hvornår det offentlige kommer og fjerner børnene fra familien.
Ungetrivselsråd: Coronakrisen gør en beredskabsplan for unges trivsel endnu mere aktuel
Forening: Autismefamilier er tvunget til at kæmpe for retssikkerhed
