Ungetrivselsråd: Coronakrisen gør en beredskabsplan for unges trivsel endnu mere aktuel

Af Ungetrivselsrådet
Se dokumentationsboks

Coronakrisen har med tydelighed vist, at vi ikke kan tage unges trivsel for givet. Alt for mange unge under uddannelse mistrives. Efter månedsvis med nedlukning og fysisk afstand er behovet for at tænke unges trivsel helhedsorienteret ind i politiske beslutninger kun blevet mere aktuelt.

Ligesom der er beredskabsplaner for den fysiske sikkerhed og sundhed, bør vi have tilsvarende planer for at sikre social og psykisk trivsel blandt unge – og den sikrer vi ikke med håndsprit og mundbind alene.

Vi opfordrer derfor Christiansborg til at sætte handling bag ordene i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne og lave en national plan for unges trivsel og et opgør med præstationskulturen.

Målrettet politisk indsats
I Ungetrivselsrådet, der er et partnerskab af elev- og studenterorganisationer samt organisationer, der arbejder med ensomhed og mistrivsel blandt unge, har vi set, hvad coronanedlukningen har gjort ved en allerede presset ungdom.

Vi ved, at især mange unge under uddannelse mistrives, og at der allerede inden coronakrisens indtog var store udfordringer med blandt andet ensomhed, angst og studiestress.

Skal den mistrivsel, vi kæmpede med før corona, ikke blive endnu større og skal vores ungdom komme helskindet gennem en række lokale nedlukninger, så kræver det en målrettet politisk indsats.

Vi ved, som hverdagens eksperter, rigtig meget om, hvad der skal til for at gøre noget ved problemerne. Vi vil derfor gerne konstruktivt byde os til, når der skal findes løsninger, der virker og hjælper i virkelighedens verden.

Kritisk blik på underliggende strukturer
Her er opsøgende vejledning og rådgivning vigtig, men det er afgørende, at vi også tager et kritisk blik på de underliggende strukturer, der presser unge. 

Kæmper man med huslejen, mister man sit arbejde, ser man kun sine undervisere og sine klassekammerater få timer om ugen – ja, så er det ikke unaturligt, at man er i risikogruppen for at få ondt i livet. Er man en studerende med et handicap og løber tør for SU-klip, kan en coronaforsinkelse ramme hårdt.

Det handler ikke om klynk, for unge er netop ambitiøse som aldrig før – og netop det gør, at vi er nødt til at revurdere den mængde af eksterne krav og forventninger, vores uddannelsessystem rutinemæssigt stiller unge overfor. 

Det er sjældent den enkelte sten, der vælter læsset, men når sociale relationer og underviserkontakt begrænses på grundt af stramme, men nødvendige, coronarestriktioner, kan det få store konsekvenser for unge lang tid ud i fremtiden.

Substantielt løft til sociale relationer
Det er veldokumenteret, at god underviserkontakt og sociale relationer er fuldstændig afgørende for trivsel og læring. Derfor vil det være oplagt at starte med et substantielt løft af dette område.

Især når dele af undervisningen stadig foregår digitalt, er det afgørende at nytænke og intensivere indsatsen for at sikre basal kontakt og dialog mellem studerende og undervisere. Vi skal sikre, at der er gode sociale fællesskaber – også når det sociale tvinges til at foregå delvist online.

Forårets nedlukning var en hård nyser, så lad os gå helhedsorienteret til værks og sikre, at vi nu og her får lagt en beredskabsplan, der sikrer, at coronaen ikke får endnu større konsekvenser i form af mistrivsel. Og lad os så efterfølgende se på hverdagslivet og den mistrivsel, der var en hasteopgave allerede før coronakrisen

debat@altinget.dk