Forældregruppe: Med profitforbud vil alternative dagtilbud være forbeholdt velstillede familier

Som forældre er vi ærgerlige på børnenes og egne vegne over et profitforbud, som vil tage mod og virkelyst fra pædagogiske ildsjæle, og som samtidig vil betyde, at alternative dagtilbud bliver for de familier, som kan lægge et stort indskud, skriver Daniel Kenji Hildebrandt, Mattias Gaarde Wahlqvist, Valentina Soldan Sivertsen, Nicolai Randsøe og Alberte Steffen.

Af Af Daniel Kenji Hildebrandt, Mattias Gaarde Wahlqvist, Valentina Soldan Sivertsen, Nicolai Randsøe og Alberte Steffen
forældregruppen i Aurora Børnehus

Socialdemokratiet, SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale vil med et lovforslag forbyde privatejede daginstitutioner, som ejeren selv leder. Det er vi som forældre i en af de institutioner, der rammes af minimumsnormeringsaftalens bestemmelser, meget ærgerlige over.

Ved at vælge et privatejet dagtilbud har vi som forældre gjort brug af vores ret til at vælge en bestemt pædagogisk retning. Ligesom vi også gør, når vi vælger en friskole til vores børn. Den nuværende mulighed for at åbne et privatejet dagtilbud er med til at sikre institutionelle traditionsbærere, som eksempelvis vores steiner-institution. 

Vi mener, at det på vuggestue- og børnehaveplan er vigtigt at bibeholde de alternative pædagogikker, som også findes på skoleplan. For nogle af os – og for mange andre familier – er det vigtigt at holde en familietradition i hævd, og en pædagogisk familietradition bæres også af landets institutioner. I kraft af alternative pædagogikker, er de samlede institutioner i hele landet en rig mangfoldighed, der inspirerer hinanden.

Afhængig af stort indskud fra forældre

For os er det vigtigt at understrege, at vores valg af institution er muligt uden en stor økonomisk investering, netop fordi den er privatejet. Det gør det muligt for familier fra mange samfundslag at vælge vores lille steinerbørnehave, og vi skal som forældre ikke stå for at tage ledelsesbeslutninger i vores fritid, som vi ikke er uddannet til.

Svaret på kritikken af afviklingen af de privatejede pasningstilbud har flere gange været, at de nuværende privatejede dagtilbud kan overgå til selveje, og at fremtidige private dagtilbud kan åbne som selvejende i et samarbejde mellem ildsjæle og forældregrupper. 

Men en selvejende institution er modsat en privatejet afhængig af et til tider ganske stort indskud fra forældrene. Det er ikke alle forældre, der har råd til i realiteten at “splejse” til et hus, fordi de gerne vil bruge det som daginstitution. Derudover er det heller ikke alle forældre, der udover arbejds- og familieliv har tid til at varetage og træffe de ofte svære ledelsesbeslutninger, der følger med bestyrelsesarbejdet i en selvejende institution. 

Hvis muligheden for privateje falder bort, vil de særlige tilbud altså være forbeholdt velstillede familier. Vi undrer os over, at Socialdemokratiet og SF ønsker at øge klasseforskellen i Danmark.

Alternative pædagogikker får svære kår

Jo færre private dagtilbud der åbner, jo større risiko er der også for, at pædagogiske traditionsbærere på vuggestue- og børnehaveplan vil gå tabt. Vi ved af erfaring, at det tager år at få både en institution i almindelighed og en institutionel traditionsbærer i gang. De alternative pædagogikker vil få svære kår fremadrettet. Og vi ser det selvsagt som et stort tab, hvis de med tiden ender med at falde helt bort.

Som forældre er vi ikke bare ærgerlige på egne og kommende børns vegne over de beslutninger, der træffes, som tager mod og virkelyst fra pædagogiske ildsjæle landet over. 

Vi er også ærgerlige på Danmark vegne, som ved en øget standardisering – nu også på dagtilbudsområdet – vil gå en forarmet kulturel fremtid uden de nuværende gode muligheder for pædagogisk diversitet på tværs af samfundsklasser, i møde.

{{toplink}}

Forrige artikel V: Profitforbud er en spand koldt vand i hovedet på pædagogiske ildsjæle V: Profitforbud er en spand koldt vand i hovedet på pædagogiske ildsjæle Næste artikel Isabella Arendt: Hvorfor i alverden må private institutioner ikke have overskud? Isabella Arendt: Hvorfor i alverden må private institutioner ikke have overskud?