Professor: Sygeplejerskernes konflikt har endnu ikke ramt et kritisk punkt for patienterne
Selvom konflikten mellem regioner og sygeplejersker kan synes at spidse til, har presset endnu ikke manifesteret sig, vurderer Vive-professor. Nyt strejkeudtag bekymrer i Region Hovedstaden, men regionsrådsformand frygter ikke, at patienter vil strande på hospitalsgangene.
Selvom Dansk Sygeplejeråd for fjerde gang har udvidet strejkeudtaget i konflikten om højere lønninger, er situationen endnu ikke på et niveau, hvor strejken har kritiske konsekvenser for sundhedsvæsenet.
Sådan lyder vurderingen fra Jakob Kjellberg, der er professor og sundhedsøkonom ved Vive.
"Indtil nu er det ikke de helt vilde og voldsomme ting, der er sket. Det er selvfølgelig altid frustrerende for den enkelte patient, men patientrettighederne gælder stadig. Derfor er det ikke så kritisk for de fleste," siger han og fortsætter:
"Samtidig er det vigtigt at huske på, at strejken på for eksempel fertilitetsområdet ikke er trådt i kraft endnu. Den del af strejken er kun varslet. Derfor ser vi heller ikke konsekvenserne og presset manifestere sig lige med det samme," forklarer han.
Fredelig konflikt mangler gennemslagskraft
Ved det seneste strejkeudtag har Dansk Sygeplejeråd udtaget 315 sygeplejersker, der alle primært kommer fra visitationsafdelinger eller hjemmesygeplejen med ansvar for overgangene fra sygehus til kommune. De slutter sig 31. august til de cirka 5.885 sygeplejersker, der allerede er udtaget til strejken.
Ifølge Jakob Kjellberg er det en måde at lægge pres på Christiansborg, hvor mange partier indtil videre har været forsigtige med at blande sig i konflikten.
"Når man udtager dem, der sikrer overgangen fra sygehus til kommune, kan det blive sværere at udskrive patienter. Det betyder, at nogle patienter kan risikere at ende på sygehusgangene, og det er noget, politikerne ikke bryder sig om. På den måde er det et forsøg på at geare op og skabe et større pres på trykkummerne," siger han.
Han understreger imidlertid, at konsekvenserne af strejkeudtaget skal ramme med en vis styrke, hvis det skal lokke politikerne ud af buskene.
"Det er ikke den enkelte patient, der i sidste ende betyder noget for konfliktens udvikling. Det handler om det samlede pres, og det har vi ikke set endnu. Indtil videre kan man derfor godt sige, at det er en ret fredelig konflikt. I hvert fald set fra politisk side," siger Jakob Kjellberg.
Isoleret aftale har lange udsigter
Det er i det hele taget svært at se, hvordan konflikten skal ende med en højere løn til sygeplejerskerne, end den de forkastede overenskomstaftaler kunne sikre, forklarer Vive-professoren. Også selvom Christiansborg skulle blande sig.
"Først og fremmest sidder regionerne ikke på en stor pengepose, de ikke vil dele ud af. De har nogle stramme økonomiaftaler med staten, som er fuldstændig bundet," forklarer han og fortsætter:
"Men det er i det hele taget svært for sig at se, hvordan det skulle være muligt at lande en isoleret aftale om løn for sygeplejerskerne. Selv hvis regeringen skulle finde pengene, vil det blive svært at uddele dem. Det vil skabe protester fra andre offentlige faggrupper, som også have mere i løn."
Herunder kan du se, hvordan strejken har påvirket dele af aktiviteten i sundhedsvæsenet. Artiklen fortsætter under grafikken.
Regionsrådsformand: Kapaciteten er ikke udfordret
I Region Hovedstaden, som er den region med mest udskudt aktivitet, lyder det fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), at konflikten har konsekvenser, der kan mærkes for både patienter og medarbejdere.
Særligt hæfter han sig ved, at regionen i øjeblikket har 62 indlagte patienter, som ellers er færdigbehandlede. Det er et tal, som ifølge ham må forventes at stige, når det seneste strejkeudtag træder i kraft.
"Det bekymrer mig på den måde, at vi allerede nu har en situation, hvor borgere ikke kan komme hjem og ikke kan udskrives. Det er for eksempel ældre borgere, der har behov for at komme i gang med genoptræning efter en indlæggelse," siger Lars Gaardhøj.
Han understreger imidlertid, at sygehusenes kapacitet endnu ikke er i nærheden af at være udfordret, så patienter ender på sygehusgangene.
"Jeg har ikke hørt, at det skulle være på tale lige nu. 62 patienter er lige nu forhindret i at komme hjem, men det tal udfordrer ikke vores hospitalers kapacitet. Men det er et tal, der vil vokse, og hver enkelt borger, der står i den situation, er én for meget," siger han.
Herunder kan du se, hvor mange patienter som er blevet henvist til behandling ved private hospitaler i de uger, hvor strejken har stået på.
Tidligere Meld-chef afviser: Havde intet kendskab til DF-sommergruppemøde
Bramsens efterår står på arktisk kompromis
