Bramsens efterår står på arktisk kompromis
Andreas Krog | |
Print
Færøerne og Grønlands indsigelser mod det danske ønske om mere militært i isenkram i Arktis er en af de sager, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal håndtere i efteråret efter at have klaret flere hængepartier lige før sommerferien.
Hvis forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter sommerferien ringer over til chefen i Statsministeriet og spørger, hvad der er vigtigt for regeringen, at hun prioriterer, så vil svaret sandsynligvis være, at hun skal fortsætte med det, som hun har haft til opgave de sidste to år: At opretholde ro og orden, mens vi alle venter på, at der skal forhandles et nyt forsvarsforlig i 2023.
Socialdemokratiet vinder ikke valg på forsvars- og sikkerhedspolitik. Ja, faktisk er det det politikområde, der interesserer vælgerne allermindst. Så Bramsen skal primært sørge for at håndtere de dårlige sager og tale de gode sager op.
Slippe usete igennem
Trine Bramsen skal først og fremmest finde et par kompromisser med den færøske og den grønlandske regering, så Forsvaret kan opstille den radar på Færøerne og anskaffe de langtrækkende droner til overvågning af Grønland, som et politisk flertal i februar blev enige om, da man indgik aftalen om en såkaldt kapacitetspakke til 1,5 milliarder kroner.
Færingerne virker umiddelbart imødekommende overfor det danske ønske om en ny radar, der kan lukke det hul i Nato’s radardækning mellem Skotland og Island, som russiske fly i dag kan slippe usete igennem.
Tórshavn vil imidlertid godt lige sikre sig, at der er klare aftaler om eksempelvis hvem, der skal bygge og drive radaren, samt procedurer underretning og accept af eventuelle ændringer og opgraderinger af radaren.
Trak i land igen
I Grønland går den nye regering ind for demilitarisering. Det har allerede resulteret i, at Forsvaret er blevet bedt om at indstille sin hvervning af grønlændere til at aftjene dansk værnepligt. Og en ny militæruddannelse i Kangerlussuaq skal have et mere civilt præg, mener den grønlandske regering.
Småjusteringer, som ikke gør den store forskel. Mere problematisk for den danske regering er det, hvis grønlænderne fastholder den modstand over for anskaffelsen af overvågningsdroner, som Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender gav udtryk for i et interview med TV2 - indtil han trak i land igen.
Trine Bramsen skal bruge efteråret på at finde ud af præcis hvor den grønlandske regering står i den sag og hvordan man kan finde et kompromis, som både gør grønlænderne tilfredse og giver Forsvaret den øgede overvågningskapacitet, som et bredt politisk flertal mener er nødvendig. For mens Grønland tilhører grønlænderne, så er ansvaret for Grønlands sikkerhed stadig Danmarks.
Førtidspensionering af helikopter
Længere ned i Forsvarsministeriets koncern skal Forsvarskommandoen færdigøre en analyse om Forsvarets fremtidige helikopterkapacitet. Den skal blandt andet give et praj om hvorvidt det kan betale sig at førtidspensionere Flyvevåbnets EH101 Merlin-helikoptere. En beslutning, der i sidste ende skal forelægges forsvarsforligskredsen, da der så skal købes erstatningshelikoptere eller findes en anden løsning.
Forligskredsen vil sandsynligvis også blive præsenteret for regeringens tanker om den fremtidige anvendelse af Nyholm i Københavns Havn, hvor Søværnet tidligere havde store aktiviteter. Nu huser stedet blandt andet museumsskibet Peder Skram og ikke mindst rigets flag.
EU-kommissionen lukkede sag
Regeringen forventes i efteråret også at præsentere en ny forsvarsindustriel strategi. Vejen er i hvert fald åben efter at EU-kommissionen i juni lukkede den sag om krænkelse af EU-traktaten, som man rejste i januar 2018 over Danmarks modkøbspolitik.
Og endelig så har Trine Bramsen annonceret en plan for et uddannelsesløft af Forsvarets konstabler. Et initiativ, der ligger i forlængelse af forårets præsentation af en seniorpolitik for Forsvarets ansatte.
Gå hver til sit
Der vil helt sikkert dukke uventede sager op, som skal håndteres. Men på papiret ser det ud til at blive et roligt forsvarspolitisk efterår, hvor politikerne mest går og venter på, at en ekspertgruppe i foråret 2022 kommer med en sikkerhedspolitisk analyse, som skal danne udgangspunkt for forhandlingerne om det næste forsvarsforlig for 2024 og frem.
Kort før sommerferien fik Trine Bramsen håndteret en række af de sager, som havde fyldt på ministerbordet et stykke tid.
Sagen om utilfredsheden med Forsvarets enorme serviceaftale med ISS endte med, at parterne i slutningen af juni blev enige om at gå hver til sit længe før den tre milliarder kroner 6-årige aftale efter planen skulle udløbe i januar 2024. Nu stopper samarbejdet om godt et halvt år den 31. marts 2022. I stedet skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse selv stå for opgaven, mens den sendes i et nyt udbud.
Sagen om nye såkaldte flerformålsskibe til Forsvaret endte med, at partierne bag forsvarsforliget i slutningen af juni kunne præsentere en aftale om
Og endelig så blev forligskredsen også i de sidste dage af juni enige om udmøntningen af en pulje på 500 millioner kroner fra forsvarsforliget til styrket cyberforsvar.
Professor: Sygeplejerskernes konflikt har endnu ikke ramt et kritisk punkt for patienterne
Ugen i dansk politik: Messerschmidt-sag forventes afgjort og sommergruppemøder markerer sæsonstart
