PensionDanmarks kommunikationsdirektør stopper: Vil opbygge bestyrelseskarriere

Ulrikke Ekelund stopper i PensionDanmark, hvor hun er direktør for kommunikation og presse. Hun bliver afløst af Marianne Fussing Ørsted, som allerede har ét direktørområde i pensionsselskabet.

Ulrikke Ekelund stopper som direktør i PensionDanmark, men det er ikke for at nyde tilværelsen efter arbejdslivet.

I stedet vil hun nemlig forsøge at opbygge en bestyrelseskarriere. Det skriver Ekelund i et opslag på LinkedIn.

"1. september stopper jeg som direktør i PensionDanmark for at se, om vingerne kan bære i forhold til opbygge en bestyrelseskarriere. Der er bestemt en sommerfugl eller to i maven, men det føles helt rigtigt at tage springet nu," skriver Ulrikke Ekelund i opslaget.

Ulrikke Ekelund er allerede bestyrelsesmedlem i 'Netværket for selvmordsramte' og Floating Power Plant, og hun færdiggjorde sidste år en bestyrelsesuddannelse fra Copenhagen Business School.

Ekelund var afdelingsdirektør i BRFkredit og kommunikationsdirektør i Deloitte inden hun kom til PensionDanmark i 2016 Hun forlader nu pensionsselskabet med en række rosende ord fra administrerende direktør Torben Möger Pedersen:

"Jeg ønsker Ulrikke alt mulig held og lykke med det næste skridt i en lang karriere inden for finans og kommunikation. Vi har brug for flere dygtige kvinder i bestyrelseslokalerne, og jeg er sikker på at der er mange virksomheder, hvor Ulrikke vil gøre en positiv forskel i bestyrelsen."

I PensionDanmark overtager Marianne Fussing Ørsted posten som direktør for kommunikation og presse. Hun er i forvejen direktør for ledelsessekretariatet, partnerskaber og bæredygtighed i pensionsselskabet, men får nu yderligere ansvarsområder.

Forrige artikel Astrid Krag udpeger otte nye medlemmer af Børnerådet Astrid Krag udpeger otte nye medlemmer af Børnerådet Næste artikel Gyldendal får ny pressechef fra Politikens Forlag Gyldendal får ny pressechef fra Politikens Forlag
Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Staten er gået glip af et tocifret milliardbeløb som følge af afgiftsrabatten på de elbiler, der er ved at tage bilmarkedet med storm, viser beregninger fra Cepos. Politikerne bør anvise finansiering for de manglende skatteindtægter, mener professor, der peger på løsning, der vil være som at slå to fluer med ét smæk.