Gyldendal får ny pressechef fra Politikens Forlag

Helle Skov Wacher bliver pressechef for Gyldendal. Hun kommer fra en stilling som seniorkonsulent hos JP/Politikens Forlag.

Overskriften på det næste kapitel i Helle Skov Wachers karriere er 'Gyldendal'.

Det store forlag har nemlig ansat Helle Skov Wacher som pressechef. Det oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.

Helle Skov Wacher kommer fra en stilling som senior kommunikationskonsulent hos JP/Politikens Forlag, og hun kender derfor forlagsbranchen indgående. I alt har hun været ansat hos Politiken i 16 år.

"Jeg er decideret begejstret over, at vi får Helle ombord. Hun har en virkelig stærk historik med at arbejde med de største titler og forfatterskaber, og den erfaring og viden kommer vores forfattere til at nyde godt af i hendes nye rolle som pressechef," udtaler Gyldendals medie- og kommunikationschef, Niels Overgaard.

Den nye pressechef er uddannet i engelsk og økonomi fra Københavns Universitet. Hun har siden suppleret med kurser i kommunikation og ledelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun fortæller i pressemeddelelsen, at hun glæder sig til at være med til at lancere Gyldendals udgivelser.

"Læsning har altid fyldt meget i mit liv, og det er derfor et privilegie at være med til at skabe begejstring for bøger og styrke den allerede store læselyst blandt danskerne," udtaler Helle Skov Wacher. 

Stillingen som pressechef hos Gyldendal har været ledig siden Tamara Zlebacic von Pein 1. juni forlod den for i stedet at blive kommunikationschef hos Forlaget Alpha, der er ejet af Bonnier Books.

 

Forrige artikel PensionDanmarks kommunikationsdirektør stopper: Vil opbygge bestyrelseskarriere Næste artikel Beskæftigelsesministeriets departementschef går på orlov
Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Nye beregninger: Populære elbiler sprænger milliardstort hul i statskassen

Staten er gået glip af et tocifret milliardbeløb som følge af afgiftsrabatten på de elbiler, der er ved at tage bilmarkedet med storm, viser beregninger fra Cepos. Politikerne bør anvise finansiering for de manglende skatteindtægter, mener professor, der peger på løsning, der vil være som at slå to fluer med ét smæk.