Om senest 21 dage skal Danmark have en ny finanslov

Sidste gang, Danmark ikke nåede at få en ny finanslov inden nytår, var i 2007, hvor der også havde været et folketingsvalg i november. Den landede først i marts året efter.

Mens vi venter på, at Danmark får en ny regering, venter vi også på en afklaring, af hvad der skal ske med statens finanser, når rådhusklokkerne ringer det nye år ind.

Folketingsvalget og de efterfølgende lange regeringsforhandlinger har betydet, at der endnu ikke har været tid til at lave en aftale om en ny finanslov for 2023.

Der er ingen deadline for regeringsdannelsen. Men det er der for en aftale om statsbudgettet. Ifølge grundloven skal finansloven være vedtaget i Folketinget inden årets udgang, ellers vil det ikke være muligt at opkræve skatter eller udbetale løn til offentligt ansatte fra 1. januar.

Den skarpe tidsfrist kan dog blødes op, hvis Folketinget inden årsskiftet i stedet vedtager en såkaldt midlertidig bevillingslov. Med den vil staten kunne fortsætte sine nødvendige finansielle aktiviteter, før der vedtages en finanslovsaftale senere i det nye år.

Indtil videre er der dog ikke fremsat en midlertidig bevillingslov i Folketinget, som har sidste planlagte mødedag 21. december. Men det er ikke udelukket, at juleferien kan tages i brug, hvis det trækker ud.

Det er dog ikke det eneste benspænd. I og med at bevillingsloven endnu ikke er fremsat, når den ikke at blive færdigbehandlet inden for normeret tid, som er 30 dage. Derfor kræver det, at regeringen får et flertal på mindst tre fjerdedele af folketingsmedlemmerne til at give dispensation til, at den kan blive hastebehandlet. {{toplink}}

November-valg forsinker finanslovene

Sidste gang, Danmark ikke nåede at få en ny finanslov inden nytår, var i 2007, hvor der også havde været et folketingsvalg i november. Det betød, at Anders Fogh Rasmussen og den genvalgte VK-regering først fik en finanslovsaftale på plads i marts 2008.

Det samme prøvede Fogh i 2001, hvor han vandt regeringsmagten fra Poul Nyrup Rasmussen ved et folketingsvalg, der ligeledes lå i november. Dengang landede finansloven for 2002 først i februar.

Selvom den forsinkede finanslov bliver midlertidigt afløst af en bevillingslov, kan det stadig få nogle konsekvenser. En bevillingslov giver blandt andet ikke plads til de nye initiativer, som man normalt ser i forbindelse med en finanslov. Det kunne i år blandt andet være nye midler til inflationshjælp eller yderligere midler til grøn energi, som først vil kunne iværksættes senere i 2023, når der en finanslovsaftale på plads.

Det rammer også civilsamfundet, hvor flere organisationer er afhængige af midler fra finansloven, som også først vil kunne blive udbetalt senere. {{toplink}}

Forrige artikel København anmelder læk af fortrolig Fields-rapport til politiet København anmelder læk af fortrolig Fields-rapport til politiet Næste artikel Embedsværket arbejder videre i kulissen for den fungerende regering: “Det er en svær balance” Embedsværket arbejder videre i kulissen for den fungerende regering: “Det er en svær balance”