Årets finanslov er forhandlet på plads

Finansloven for 2023 bliver præsenteret klokken 14.30 i Finansministeriet. 

Et bredt politisk flertal er blevet enige om årets finanslov. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) har inviteret til doorstep mandag 14.30, hvor han vil præsentere finansloven for 2023. 

Han bliver flankeret af fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Foruden SVM-regeringen vil repræsentanter fra SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti også være til stede. 

De fire oppositionspartier er en del af det brede flertal bag finansloven, der i år falder senere, end den plejer. 

Grundloven dikterer egentligt, at finansloven skal forhandles på plads inden starten af et nyt år. Men på grund af folketingsvalget i november, der blev efterfulgt af rekordlange regeringsforhandlinger, var det altså ikke muligt at forhandle finansloven på plads, inden kalenderen skiftede fra 2022 til 2023. 

Sidst det skete, var i 2008 under den daværende VK-regering. 

Forrige artikel 15 danskere evakueret fra Sudan 15 danskere evakueret fra Sudan Næste artikel Jon Stephensen har skabt teatersucceser som få. Men møgsagerne klæber sig til ham Jon Stephensen har skabt teatersucceser som få. Men møgsagerne klæber sig til ham