Ny i Blå Bog: Altingets redaktionschef Anders Jerking

Når den nye udgave af Kraks Blå Bog udkommer torsdag 28. maj, vil formanden for Folketingets Presseloge Anders Jerking være blandt de 244 nyoptagne navne.

Anders Jerking er til daglig redaktionschef for Altinget. 

Blandt de øvrige navne med tilknytning til Christiansborg er pressechef hos Venstre, cand.theol. Niels Th. Dahl, der er tidligere journalist hos Altinget. Han er fætter til formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, som han også har skrevet en bog om.

Adm. direktør Morten Rud Pedersen fra Rud Pedersen Public Affairs er ligeledes nu at finde i de gyldne spalter.

Kraks Blå Bog indeholder i den nye udgave 8.466 biografier over betydningsfulde danskere.

Forrige artikel Infomedia ranker klimaaktørers synlighed Næste artikel Connie Hedegaard modtager radikal ærespris