Konservative siger ja, Konservativ Ungdom nej: Forsvarsforbeholdet er en generationskløft i den konservative familie

BRUXELLES: Når der er trykket på valgknappen, står de ungdomspolitisk aktive ofte klar med plakater, flyers og kampråb for at hjælpe moderpartierne til succes.

Men sådan er det ikke nødvendigvis, når valgkampen handler om et EU-forbehold.

Hos de konservative fører ungdomspartiet nemlig kampagne for det stik modsatte af, hvad Søren Pape og resten af moderpartiet anbefaler i forhold til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Søren Pape siger ja, ungdomslandsformand Christian Holst Vigilius nej.

"Vi ønsker ikke at bidrage til, at EU bliver en militær union. I hvert fald ikke mere, end den allerede er i dag. Når vi taler internationalt sikkerhedspolitisk samarbejde, ønsker vi at deponere al vores engagement og alle vores militære ressourcer i Nato-regi," siger Christian Holst Vigilius:

"Nogle af ja-partierne skylder at sige, hvad grænsen er for, hvad EU skal blande sig i. Det er i hvert fald grunden til, at vi synes, at det er godt, at vi har de her forbehold."

På trods af uenigheden i spørgsmålet om forsvarsforbeholdet understreger den konservative ungdomsformand, at KU's støtte til Konservative er uændret. Han siger som eksempel, at der ikke er én KU'er, der ikke mener, at Søren Pape bør være Danmarks næste statsminister.

"Vi støtter fuldt op om Konservative, og på langt de fleste politiske områder er vi enige med dem. Men der er lige noget i forhold til EU. Generelt har KU det med at anbefale et nej til folkeafstemninger," siger den 23-årige landsformand.

KU rodet ind i DF-kampagne

På den ungdomspolitiske højrefløj er det kun Venstres Ungdom, der går ind for et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Resten af de borgerlige ungdomspartier – Konservativ Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom, Liberal Alliances Ungdom og Nye Borgerliges Ungdom – har ført fælles kampagne for et nej ved blandt andet at skrive fælles debatindlæg.

Formændene for de fire borgerlige nej-ungdomspartier troppede også sammen op, da Morten Messerschmidt (DF) til en presseseance skød Dansk Folkepartis nej-kampagne i gang i starten af maj.

Christian Holst Vigilius føler, at arrangementet er blevet misforstået i medierne, fordi Konservativ Ungdom blev blandet ind i Dansk Folkepartis kampagne.

"Egentlig var det bare meningen, at vi fik stillet en mikrofon til rådighed og kunne fortælle om vores fælles ungborgerlige kampagne, og så blev det rodet sammen med DF's pressemøde. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle være en del af DF's pressemøde. Men det er det blevet udlagt som i medierne. Det er ikke, fordi vi støtter op om DF's kampagne."

Så der var ikke nogen overvejelser om, at det kunne sende et dårligt signal over for Konservative ved at deltage, når Messerschmidt skyder en nej-kampagne i gang?

"Det kunne da godt være, at der skulle have været flere overvejelser bag. Men det var ikke intentionen. Intentionen var sådan set bare at lave en kampagne sammen med de andre borgerlige ungdomspartier. Vi støtter ikke op om DF's kampagne og har ikke noget organisatorisk samarbejde med dem."

KU-formand ser uenighed som en styrke

Altinget har spurgt Konservatives EU-ordfører Katarina Ammitzbøll, hvad hun mener om de ungkonservatives stillingtagen. Hun ønsker ikke at stille op til interview, men kalder det i en mail "ærgerligt", at KU fører kampagne for et nej, og tilføjer, at KU er en selvstændig organisation, som er "i sin gode ret til selv at bestemme, hvad den stemmer".

Konservatives europaparlamentsmedlem Pernille Weiss er ikke overrasket over ungdomspartiets holdning, fordi "det ikke er noget nyt synspunkt".

"Hvis man kigger rundt i KU-landskabet, er der både dem, der anbefaler et ja og et nej. Og jeg har set mange KU'ere, som er med til at støtte ja-kampagnen og hænge plakater op. Det viser, at der er den bredde, som folkepartier er kendetegnet ved. KU's officielle holdning har hidtil været at anbefale et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, og sådan er det," siger Pernille Weiss.

I et interview med Jyllands-Posten har partiformand Søren Pape udtalt, at det ikke vil være partiskadelig virksomhed, hvis konservative stemmer nej 1. juni, og at han ikke kan blande sig i, hvad en selvstændig organisation som Konservativ Ungdom stemmer.

Også ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015 var der uenighed mellem KU og Konservative.

"Men jeg ser det sådan set som en styrke, at der er respekt for, at man kan mene noget andet som konservativ," siger Christian Holst Vigilius og uddyber:

"Det ligger også i ideologien, synes jeg. Det er en ideologi, der kan fortolkes på forskellige måder i forhold til for eksempel socialisme og liberalisme, som jo har en eller anden form for plan for det ideelle samfund. Der er konservatisme lidt mere abstrakt."

Generationskløften i holdningen til EU blandt de konservative kan ifølge Christian Holst Vigilius skyldes, at EU i dag er noget andet, end dengang de ledende i Konservative voksede op.

"Mange af dem, som er borgerlige politikere i dag, har dannet deres holdninger i 80'erne. Der var EU et kæmpe borgerligt vinderprojekt, fordi det primært handlede om frihandel," forklarer KU-formanden:

"Sidenhen har EU dog udviklet sig til en masse andre ting. Så jeg kan godt forstå, hvis man er vokset op med indtrykket af EU som en borgerlig bastion, at man er mere EU-positiv, end vi eksempelvis er, fordi vi er vokset op i en tid, hvor EU har udviklet sig til meget mere end bare frihandel. Der er kommet en enorm politisk overbygning."

Egenproducerede plakater

KU-landsformanden tror ikke, at det er noget kæmpe tab for Konservative at måtte undvære ungdomspartiets arbejdskraft i forbindelse med blandt andet plakatophængning og uddeling af flyers, fordi EU-folkeafstemninger er en atypisk valgkamp, hvor partilederdebatter – ifølge KU'eren – rykker mest.

Konservativ Ungdom har selv hængt plakater op med eget logo på. Her lyder sloganet: "JA til frihandel i EU, JA til Nato-samarbejdet, NEJ til afskaffelse af forsvarsforbeholdet."

Christian Holst Vigilius fortæller, at der i ungdomspartiet er "bred opbakning" til nej-kampagnen.

"Vi havde landsråd ikke så lang tid efter, at folkeafstemningen blev udskrevet, og der blev ikke stillet nogle resolutionsforslag om, at vi skulle ændre holdning. Generelt er der bred opbakning internt til vores holdning til forsvarsforbeholdet. Jeg havde egentlig forventet, at der ville være mere furore om det, men det har der ikke været."

pin@altinget.dk