Jesper Lok forlader DSB

Administrerende direktør i DSB, Jesper T. Lok, forlader sin stilling. Han overtager ledelsen af "en virksomhed med globale aktiviteter," oplyser DSB. 

Jesper T Lok har været administrerende direktør for DSB siden maj 2012, men han har nu valgt at opsige sin stilling. Det oplyser DSB i en pressemeddelelse.

Formanden for DSB's bestyrelse, Peter Schütze, siger i en pressemeddelelse:

"I DSB’s nyligt udgivne halvårsrapport konkluderede vi, at DSB er så godt som i mål med “Ét Sundt DSB”. Dermed er vi klar til at tage hul på den næste strækning af DSB’s strategiske rejse. Vores administrerende direktør har i den forbindelse valgt at søge nye udfordringer, og bestyrelsen vil i løbet af de kommende måneder finde Jespers afløser."

Jesper Lok fratræder sin stilling, når en afløser er på plads, senest 31. august 2015.

LÆS: DSB-topchef: Vi har rustet os selv til fremtiden.

Forrige artikel Helge Vagn Jacobsen overtager Vestagers plads i Folketinget Næste artikel Sofie Carsten Nielsen præsenterer Mønsterbryderkorps