EU’s nye ledelse bliver forsinket, mens frygten for Trumps comeback ulmer

BRUXELLES: Selv om den næste amerikanske præsident først tager plads i Det Hvide Hus i januar næste år, så vil udfaldet af USA’s valg få enorm indflydelse på europæisk politik straks efter valgdagen 5. november dette år. Især hvis resultatet bliver et comeback til Republikanernes Donald Trump.

Selv Demokraternes Kamala Harris vil være en ny oplevelse for de europæiske ledere, hvis hun bliver præsident, for hendes transatlantiske politik er aldrig blevet testet for alvor. Men langt, langt den største bekymring er Trump. Ingen er i tvivl om, at hvis han vender tilbage som den vestlige verdens uforudsigelige leder, så får Europa brug for seriøs krisestyring.

I Bruxelles har politikere, diplomater og eksperter i EU og Nato allerede længe arbejdet på fortrolige planer for, hvordan krisen kan inddæmmes, hvis en genvalgt Donald Trump undsiger forsvarsalliancen eller udløser en handelskrig med Europa.

Ingen af delene er urealistiske, når man ser på Trumps opførsel under hans første præsidentperiode 2017-2021. Så det er ikke så godt, hvis EU’s nye ledelse ikke er på plads den dag, hvor han muligvis vender tilbage.

Godkendelsen skrider en måned eller mere

Den populistiske og omstridte rigmand Donald Trump kan sagtens udløse en ny krise i det transatlantiske forhold alene med provokerende udtalelser fra det sekund, han eventuelt bliver genvalgt i dette efterår.

Derfor skaber det bekymring blandt europæiske regeringer, at EU netop på det tidspunkt næppe kan have Unionens nye chefgruppe klar, så den kan håndtere potentielle udfordringer fra USA så effektivt som muligt.

At der samtidig fortsat er krig i både Ukraine og Mellemøsten, mens Europas forhold til Rusland og Kina bliver stadig mere anspændt, gør selvsagt ikke situationen bedre.

Officielt er planen stadig, at den nye EU-Kommission skal kunne tiltræde 1. november. Men i disse dage, hvor den genvalgte kommissionsformand Ursula von der Leyen gør klar til at præsentere sin kommissærliste i næste uge, står det stadig mere klart, at den tidsplan kommer til at skride med mindst en måned.

Næstformand Schaldemose: Det trækker ud

Von der Leyen selv blev valgt af Europa-Parlamentet tidligere på sommeren, men Danmarks Dan Jørgensen (S) og alle de andre kommissærkandidater skal gennem høringer i Parlamentets relevante fagudvalg, inden de 720 parlamentarikere kan stemme om godkendelse af den samlede Kommission.

Forberedelserne vil tage tid, og derfor kan høringerne næppe løbe af stablen før i næste måned. Derfor har parlamentsformand Roberta Metsola i denne uge informeret regeringernes repræsentanter i ministerrådet om, at den tidligste realistiske dato for tiltrædelse af den nye EU-Kommission snarere er 1. december.

{{toplink}}

Den oplysning kommer både fra diplomater og fra folk i Europa-Parlamentets ledelse, som for eksempel næstformand Christel Schaldemose (S). Hun tror ikke længere, det er realistisk at se den nye Kommission begynde sit arbejde i november.

”Vi forventer, at høringerne først for alvor starter i oktober. Dermed er vi jo langt henne i forløbet. Der er selvfølgelig et ønske om at få det her kørt igennem så effektivt som muligt. Men det er ikke utænkeligt, at Kommissionen først er klar til december. Det er sket før,” siger hun i denne uges udgave af Altingets EU-podcast, som udkommer fredag.

Connie Hedegaard måtte vente længe

Schaldemose har helt ret i, at det er sket før. Faktisk er det ikke så længe siden, at en ny EU-Kommission blev forsinket hele tre måneder, fordi forhandlingerne og den politiske armlægning med Europa-Parlamentet trak ud.

Spørg bare den tidligere konservative klimakommissær Connie Hedegaard, der måtte sidde og vente som designeret kandidat i et lille Bruxelles-kontor gennem vinteren 2009-2010, mens sneen dalede ned og kommissionsformand José Barroso kæmpede med parlamentarikerne om sit nye hold.

{{toplink}}

Dengang skred det hele fra november 2009 til februar 2010, og det var vel at mærke i en tid med økonomisk krise i Europa oven på den globale finanskrise. Der er ingen grund til at udelukke, at den situation kan gentage sig.

Ganske vist blev Ursula von der Leyen genvalgt som kommissionsformand af Europa-Parlamentet 18. juli, efter at regeringerne havde indstillet hende. Men hendes flertal i Parlamentet var kun på 40 stemmer. Og der er ingen tvivl om, at den konservative tysker ikke var blevet genvalgt, hvis ikke de fleste af De Grønne og Socialdemokraterne også havde stemt på hende.

Venstrefløjens utilfredshed lurer

Det betyder, at selv om Europas konservative partier og resten af højrefløjen dominerer scenen i øjeblikket, så kan Ursula von der Leyen ikke få sin samlede EU-Kommission stemt igennem uden støtte fra en væsentlig del af Parlamentets moderate venstrefløj.

Den venstrefløj er i øjeblikket ikke imponeret over, at kun en tredjedel af de nye kommissærkandidater er kvinder, på trods af mange løfter om kønsbalance i EU-toppen. Der er også en voksende bekymring for, om Ursula von der Leyen kan og vil leve op til sine mange grønne løfter med så konservativ en Kommission.

{{toplink}}

På den anden side føler Europa-Parlamentets konservative gruppe, EPP, som er langt den største, sig bestyrket i sin magt. Hvis de konservative derfor overspiller deres kort, og hvis de mange parlamentarikere på den yderste højrefløj samtidig begynder at obstruere processen, så kan det hele køre fast.

Sandsynligvis vil Parlamentets forskellige grupper og udvalg kræve en eller flere kommissærkandidater skiftet ud i oktober, hvis de skal kunne godkende den samlede Kommission i november. Om ikke andet så for at bevise, at de kan.

Hvis det udvikler sig til et politisk hundeslagsmål mellem Europas partifamilier, Kommissionen og medlemslandenes regeringer, så risikerer det hele at trække endnu længere ud.

I så fald er det ikke engang sikkert, at EU har en ny ledelse parat, når Donald Trump eller Kamala Harris flytter ind i Det Hvide Hus 20. januar 2025.

{{toplink}}

thomas.lauritzen@altinget.dk